tirsdag den 6. november 2018

Troen er forsvundet over natten



Pis. Det er som om, at jeg har mistet troen henover natten. Lige pludselig tænker jeg, hvad er andeledes end sidste måned? Kunne de symptomer her ikke ligeså godt være indbildske - eller nogle, der kommer, fordi jeg tænker så meget på det? Jeg har lyst til at gemme mig under dynen resten af ugen. Kan mærke tårerne presse på og ved, at jeg bliver rigtig ked af det, hvis jeg heller ikke er gravid denne gang. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal købe en test selv og teste i morgen tidlig. Om det gør noget godt for mig. Eller om jeg bare skal vente på prøvesvaret. Jeg ved det sgu ikke. Jeg har lyst til at flygte fra virkeligheden. Det er også forvirrende, at jeg ikke har styr på, hvor jeg er i min cyklus. Ellers rettere, hvor lægerene mener jeg er. Det skulle jeg have spurgt om. For umiddelbart regner jeg mig frem til, at jeg først ville være 4+0 på fredag, men så er det vel underligt, at jeg allerede skal have taget blodprøve i morgen. Det ville dog give lidt ro i sindet i forhold til det faktum, at jeg ikke mærker alle symptomer, som jeg har haft ved tidligere graviditeter. Jeg har også gået og tænkt, at måske er det bare fordi at de andre graviditeter var drenge og denne måske er en pige og derfor er symptomerne helt anderledes.. Hvad man ikke bilder sig ind for at få det til at passe til den virkelighed, man drømmer om. Eller, ikke man - jeg.
Spiloppen vågner vidst nu - dagen går for alvor i gang og jeg må prøve at gemme de trælse tanker og følelser lidt igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar