onsdag den 7. november 2018

Testdag

Tager en dyb indånding. Sidder på sygehuset og venter på at det bliver min tur til at få taget blodprøve. Estimeret ventetid 22 minutter. Rundt om mig sidder der intet mindre end fire gravide(!) Typisk.

For jeg er jo ikke gravid. Heller ikke denne gsng. Æggene på frys er væk. Jeg kæmper for at holde tårerne tilbage her midt i venteværelset. Har lyst til at blive hjemme under dynen hele dagen. Binge en eller anden ligegyldig serie og spise mad i sofaen. I stedet kalder en aftenvagt og jeg prøver at gøre mig mentalt klar, så jeg ikke går i stykker ved den mindste kommentar.

Jeg vågnede tidligt i morges efter flere gange at have drømt at jeg tog en test, som viste sig at være positiv. Jeg kunne godt mærke, at jeg nok ikke ville få en positiv test alligevel, så jeg besluttede mig for at gå ud og tage en test og få besked. På den måde havde jeg lidt tid til at sunde mig og være ked af det, hvis den var negativ. Jeg ville ikke risikere at blive ringet op og få den dårlige besked mens jeg stod på arbejdet. Det kunne jeg slet ikke rumme.

Kan ikke rigtig overskue det. Er åndssvagt ked af det, men prøver at samle mig sammen og tænke på det ting, jeg så må gøre. Det er den uvished, der fylder. Som den gør for alle, der er ufrivilligt barnløse.

Kan vi ikke bare slette i dag fra kalenderen?

tirsdag den 6. november 2018

Troen er forsvundet over natten



Pis. Det er som om, at jeg har mistet troen henover natten. Lige pludselig tænker jeg, hvad er andeledes end sidste måned? Kunne de symptomer her ikke ligeså godt være indbildske - eller nogle, der kommer, fordi jeg tænker så meget på det? Jeg har lyst til at gemme mig under dynen resten af ugen. Kan mærke tårerne presse på og ved, at jeg bliver rigtig ked af det, hvis jeg heller ikke er gravid denne gang. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal købe en test selv og teste i morgen tidlig. Om det gør noget godt for mig. Eller om jeg bare skal vente på prøvesvaret. Jeg ved det sgu ikke. Jeg har lyst til at flygte fra virkeligheden. Det er også forvirrende, at jeg ikke har styr på, hvor jeg er i min cyklus. Ellers rettere, hvor lægerene mener jeg er. Det skulle jeg have spurgt om. For umiddelbart regner jeg mig frem til, at jeg først ville være 4+0 på fredag, men så er det vel underligt, at jeg allerede skal have taget blodprøve i morgen. Det ville dog give lidt ro i sindet i forhold til det faktum, at jeg ikke mærker alle symptomer, som jeg har haft ved tidligere graviditeter. Jeg har også gået og tænkt, at måske er det bare fordi at de andre graviditeter var drenge og denne måske er en pige og derfor er symptomerne helt anderledes.. Hvad man ikke bilder sig ind for at få det til at passe til den virkelighed, man drømmer om. Eller, ikke man - jeg.
Spiloppen vågner vidst nu - dagen går for alvor i gang og jeg må prøve at gemme de trælse tanker og følelser lidt igen.

mandag den 5. november 2018

Venter stadig..



Åh, er ved at blive sindssyg af at vente. Fordi jeg håber SÅ meget. Fordi jeg har nogle symptomer, men ikke mange. Fordi jeg er i tvivl om hvor langt jeg er henne, hvis det er, bliver jeg endnu mere i tvivl. Fordi jeg ikke kan gennemskue hvor ked af det jeg bliver, hvis jeg ikke er gravid. Jeg har den positive hat på denne gang og tror virkelig på, men samtidig bliver jeg også i tvivl flere gange om dagen. Åh, kan det ikke bare blive test-dag snart!?!

fredag den 2. november 2018

Tiden må da være inde

Der må da være noget i gære. Det må da være tid til en succesfuld graviditet til mig nu.
Selvom dagene går hurtigt bliver der ved med at synes uendeligt langt til onsdag, hvor jeg skal have taget blodprøve. Jeg går og overbeviser mig selv om, at den er her denne gang. Jeg er ved at blive gravid. Jeg er dog ikke 100% overbevist, men har masser af murren og markant mere træthed end sidste måned. Men for søren, det kan jo bare være fordi jeg tænker så meget på at blive gravid, at min krop spiller mig et puds. I hvert fald er der intet at se eller mærke på mine bryster endnu, men jeg håber SÅ meget!

tirsdag den 23. oktober 2018

Utålmodig

Hold nu op, jeg er utålmodig. Det kan slet ikke blive lørdag hurtigt nok. Hver mulighed jeg får, googler jeg noget om graviditet eller scroller i gennem opslag på baby.dk og min-mave.dk.

Helt åndssvagt. For lige nu er jeg jo ikke gravid og efter på lørdag skal der jo igen gå cirka fjorten dage før jeg ved besked. I hvert fald sådan helt officielt. Reelt har jeg nok en fornemmelse inden alt efter hvilke symptomer jeg får eller ikke får. Hvis jeg så er så heldig at stå med en positiv test, så er næste skridt at klare den indtil der kan ses hjerteblink. Pyha, det kan jeg slet ikke overskue at tænke på lige nu.

Mit underliv er spændt, især i venstre side. Synes allerede det startede lige efter min menstruation. Det er sikkert bare fordi jeg er mere opmærksom på min krop, men for søren - hvorfor skal det bimle og bamle sådan i min krop!? Ville ønske, at jeg var en af dem, som blev gravide og først opdagede det omkring uge 7. Booyaa, scanning med det samme for at tjekke hjerteblink. 2 x lang ventetid sprunget over. Det gad jeg godt. Min tålmodighed bliver testet..

Sunday Blues på en mandag - postet på en tirsdag

Nedestående er skrevet i går. I dag har heldigvis været en bedre dag - vi har alle tre holdt fri i går og i dag og bare hygget sammen. Ordnet nogle ting og slappet af. Hver gang jeg er alene - på toilettet eller i gang med vasketøjet, ryger mine tanker over på håbet om at blive gravid igen lige om lidt.

Jeg har smadret skærmen på min bærbare computer - en potteplante kom på uventet besøg. Pis. Er ikke vild med at skrive på min mobil, men nu gør jeg det alligevel. Alt for mange dage med alt for mange tanker. Tænker det hjælper at få skrevet nogle af dem ned.

I går aftes stak jeg mig med en sprøjte Ovitrelle og på lørdag skal jeg have lagt vores sidste fryseæg op. Pyha. Jeg vil virkelig, virkelig gerne, at det sætter sig fast og bliver til en lille baby. Tænker på det lige lovlig meget. Det gør det ikke bedre, at jeg fylder hele 35 år om mindre end to uger. På dagen vil jeg endnu ikke vide om ægget har sat sig fast eller ej, men det ville jo være den bedste fødselsdagsgave ever. En positiv graviditetstest.

Ovitrellen har givet mig åndssvag hovedpine og kvalme i dag. Det husker jeg ikke at have oplevet før. Det skete i hvert fald ikke sidste måned. Måske har jeg glemt det, hvis det er sket før. Det var trods alt helt tilbage i 2012-14, at jeg fik den sprøjte næsten hver måned. Jeg håber det kan have en eller anden større betydning a la, at jeg er mere modtagelig denne måned og det befrugtede æg derfor med større sandsynlighed vil sætte sig fast og udvikle sig. 

Har ikke rigtig lyst til at fylde 35. Slet ikke, hvis jeg ikke bliver gravid i denne omgang heller. Husker tydeligt hvordan jeg var dybt ulykkelig på min 30 års fødselsdag fordi jeg ikke var gravid og jo ikke anede om jeg nogensinde ville blive det. Det blev jeg jo heldigvis - og også en gang med en lykkelig udgang - men det ændrer ikke ved, at jeg brændende ønsker mig et barn til. At jeg ønsker at gøre min søn til storebror og berige ham med en søster eller bror. Jeg er bange for, at jeg bliver rigtig ked af det denne gang, hvis jeg ikke bliver gravid. Fordi det er vores allersidste æg, vores søn nu er fyldt 3 og jeg runder de 35 lige om lidt.


onsdag den 10. oktober 2018

Test-dag & tårer

Ja, det er jo ikke rigtig nogen overraskelse, men alligevel er jeg skuffet. Der kommer ingen sci-fi baby til os i denne omgang.

Jeg tog en test i går morges inden jeg skulle hen og have taget en blodprøve. Det var negativ. Ikke den mindste skyggestreg. Æv. Min søn blev ked af det, da jeg skulle aflevere ham, og det gik mere i hjertet end det plejer. Så jeg også fik tårer i øjnene, da jeg forlod stuen. Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg havde aftenvagt og derfor ikke skulle se Spiloppen resten af dagen. Jeg havde ikke ligefrem ja-hatten på resten af dagen - især var jeg udfordret, da jeg skulle vente i kø for at få taget blodprøven. Flere gange skulle jeg virkelig koncentrere mig for, at tårerne ikke skulle begynde at trille.

I dag blev det så "den tid på måneden" og samtidig ringede fertilitetsklinikken så med svar, men jeg nåede ikke at tage telefonen. Jeg kender jo også svaret. Så jeg må ringe tilbage i morgen, hvis det lige kan lade sig gøre med min lidt for travle arbejdsdag i morgen. Hm. Jeg skal jo op på hesten igen og forsøge mig med vores allersidste æg. (Fuck.)