onsdag den 7. november 2018

Testdag

Tager en dyb indånding. Sidder på sygehuset og venter på at det bliver min tur til at få taget blodprøve. Estimeret ventetid 22 minutter. Rundt om mig sidder der intet mindre end fire gravide(!) Typisk.

For jeg er jo ikke gravid. Heller ikke denne gsng. Æggene på frys er væk. Jeg kæmper for at holde tårerne tilbage her midt i venteværelset. Har lyst til at blive hjemme under dynen hele dagen. Binge en eller anden ligegyldig serie og spise mad i sofaen. I stedet kalder en aftenvagt og jeg prøver at gøre mig mentalt klar, så jeg ikke går i stykker ved den mindste kommentar.

Jeg vågnede tidligt i morges efter flere gange at have drømt at jeg tog en test, som viste sig at være positiv. Jeg kunne godt mærke, at jeg nok ikke ville få en positiv test alligevel, så jeg besluttede mig for at gå ud og tage en test og få besked. På den måde havde jeg lidt tid til at sunde mig og være ked af det, hvis den var negativ. Jeg ville ikke risikere at blive ringet op og få den dårlige besked mens jeg stod på arbejdet. Det kunne jeg slet ikke rumme.

Kan ikke rigtig overskue det. Er åndssvagt ked af det, men prøver at samle mig sammen og tænke på det ting, jeg så må gøre. Det er den uvished, der fylder. Som den gør for alle, der er ufrivilligt barnløse.

Kan vi ikke bare slette i dag fra kalenderen?

tirsdag den 6. november 2018

Troen er forsvundet over natten



Pis. Det er som om, at jeg har mistet troen henover natten. Lige pludselig tænker jeg, hvad er andeledes end sidste måned? Kunne de symptomer her ikke ligeså godt være indbildske - eller nogle, der kommer, fordi jeg tænker så meget på det? Jeg har lyst til at gemme mig under dynen resten af ugen. Kan mærke tårerne presse på og ved, at jeg bliver rigtig ked af det, hvis jeg heller ikke er gravid denne gang. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal købe en test selv og teste i morgen tidlig. Om det gør noget godt for mig. Eller om jeg bare skal vente på prøvesvaret. Jeg ved det sgu ikke. Jeg har lyst til at flygte fra virkeligheden. Det er også forvirrende, at jeg ikke har styr på, hvor jeg er i min cyklus. Ellers rettere, hvor lægerene mener jeg er. Det skulle jeg have spurgt om. For umiddelbart regner jeg mig frem til, at jeg først ville være 4+0 på fredag, men så er det vel underligt, at jeg allerede skal have taget blodprøve i morgen. Det ville dog give lidt ro i sindet i forhold til det faktum, at jeg ikke mærker alle symptomer, som jeg har haft ved tidligere graviditeter. Jeg har også gået og tænkt, at måske er det bare fordi at de andre graviditeter var drenge og denne måske er en pige og derfor er symptomerne helt anderledes.. Hvad man ikke bilder sig ind for at få det til at passe til den virkelighed, man drømmer om. Eller, ikke man - jeg.
Spiloppen vågner vidst nu - dagen går for alvor i gang og jeg må prøve at gemme de trælse tanker og følelser lidt igen.

mandag den 5. november 2018

Venter stadig..



Åh, er ved at blive sindssyg af at vente. Fordi jeg håber SÅ meget. Fordi jeg har nogle symptomer, men ikke mange. Fordi jeg er i tvivl om hvor langt jeg er henne, hvis det er, bliver jeg endnu mere i tvivl. Fordi jeg ikke kan gennemskue hvor ked af det jeg bliver, hvis jeg ikke er gravid. Jeg har den positive hat på denne gang og tror virkelig på, men samtidig bliver jeg også i tvivl flere gange om dagen. Åh, kan det ikke bare blive test-dag snart!?!

fredag den 2. november 2018

Tiden må da være inde

Der må da være noget i gære. Det må da være tid til en succesfuld graviditet til mig nu.
Selvom dagene går hurtigt bliver der ved med at synes uendeligt langt til onsdag, hvor jeg skal have taget blodprøve. Jeg går og overbeviser mig selv om, at den er her denne gang. Jeg er ved at blive gravid. Jeg er dog ikke 100% overbevist, men har masser af murren og markant mere træthed end sidste måned. Men for søren, det kan jo bare være fordi jeg tænker så meget på at blive gravid, at min krop spiller mig et puds. I hvert fald er der intet at se eller mærke på mine bryster endnu, men jeg håber SÅ meget!

tirsdag den 23. oktober 2018

Utålmodig

Hold nu op, jeg er utålmodig. Det kan slet ikke blive lørdag hurtigt nok. Hver mulighed jeg får, googler jeg noget om graviditet eller scroller i gennem opslag på baby.dk og min-mave.dk.

Helt åndssvagt. For lige nu er jeg jo ikke gravid og efter på lørdag skal der jo igen gå cirka fjorten dage før jeg ved besked. I hvert fald sådan helt officielt. Reelt har jeg nok en fornemmelse inden alt efter hvilke symptomer jeg får eller ikke får. Hvis jeg så er så heldig at stå med en positiv test, så er næste skridt at klare den indtil der kan ses hjerteblink. Pyha, det kan jeg slet ikke overskue at tænke på lige nu.

Mit underliv er spændt, især i venstre side. Synes allerede det startede lige efter min menstruation. Det er sikkert bare fordi jeg er mere opmærksom på min krop, men for søren - hvorfor skal det bimle og bamle sådan i min krop!? Ville ønske, at jeg var en af dem, som blev gravide og først opdagede det omkring uge 7. Booyaa, scanning med det samme for at tjekke hjerteblink. 2 x lang ventetid sprunget over. Det gad jeg godt. Min tålmodighed bliver testet..

Sunday Blues på en mandag - postet på en tirsdag

Nedestående er skrevet i går. I dag har heldigvis været en bedre dag - vi har alle tre holdt fri i går og i dag og bare hygget sammen. Ordnet nogle ting og slappet af. Hver gang jeg er alene - på toilettet eller i gang med vasketøjet, ryger mine tanker over på håbet om at blive gravid igen lige om lidt.

Jeg har smadret skærmen på min bærbare computer - en potteplante kom på uventet besøg. Pis. Er ikke vild med at skrive på min mobil, men nu gør jeg det alligevel. Alt for mange dage med alt for mange tanker. Tænker det hjælper at få skrevet nogle af dem ned.

I går aftes stak jeg mig med en sprøjte Ovitrelle og på lørdag skal jeg have lagt vores sidste fryseæg op. Pyha. Jeg vil virkelig, virkelig gerne, at det sætter sig fast og bliver til en lille baby. Tænker på det lige lovlig meget. Det gør det ikke bedre, at jeg fylder hele 35 år om mindre end to uger. På dagen vil jeg endnu ikke vide om ægget har sat sig fast eller ej, men det ville jo være den bedste fødselsdagsgave ever. En positiv graviditetstest.

Ovitrellen har givet mig åndssvag hovedpine og kvalme i dag. Det husker jeg ikke at have oplevet før. Det skete i hvert fald ikke sidste måned. Måske har jeg glemt det, hvis det er sket før. Det var trods alt helt tilbage i 2012-14, at jeg fik den sprøjte næsten hver måned. Jeg håber det kan have en eller anden større betydning a la, at jeg er mere modtagelig denne måned og det befrugtede æg derfor med større sandsynlighed vil sætte sig fast og udvikle sig. 

Har ikke rigtig lyst til at fylde 35. Slet ikke, hvis jeg ikke bliver gravid i denne omgang heller. Husker tydeligt hvordan jeg var dybt ulykkelig på min 30 års fødselsdag fordi jeg ikke var gravid og jo ikke anede om jeg nogensinde ville blive det. Det blev jeg jo heldigvis - og også en gang med en lykkelig udgang - men det ændrer ikke ved, at jeg brændende ønsker mig et barn til. At jeg ønsker at gøre min søn til storebror og berige ham med en søster eller bror. Jeg er bange for, at jeg bliver rigtig ked af det denne gang, hvis jeg ikke bliver gravid. Fordi det er vores allersidste æg, vores søn nu er fyldt 3 og jeg runder de 35 lige om lidt.


onsdag den 10. oktober 2018

Test-dag & tårer

Ja, det er jo ikke rigtig nogen overraskelse, men alligevel er jeg skuffet. Der kommer ingen sci-fi baby til os i denne omgang.

Jeg tog en test i går morges inden jeg skulle hen og have taget en blodprøve. Det var negativ. Ikke den mindste skyggestreg. Æv. Min søn blev ked af det, da jeg skulle aflevere ham, og det gik mere i hjertet end det plejer. Så jeg også fik tårer i øjnene, da jeg forlod stuen. Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg havde aftenvagt og derfor ikke skulle se Spiloppen resten af dagen. Jeg havde ikke ligefrem ja-hatten på resten af dagen - især var jeg udfordret, da jeg skulle vente i kø for at få taget blodprøven. Flere gange skulle jeg virkelig koncentrere mig for, at tårerne ikke skulle begynde at trille.

I dag blev det så "den tid på måneden" og samtidig ringede fertilitetsklinikken så med svar, men jeg nåede ikke at tage telefonen. Jeg kender jo også svaret. Så jeg må ringe tilbage i morgen, hvis det lige kan lade sig gøre med min lidt for travle arbejdsdag i morgen. Hm. Jeg skal jo op på hesten igen og forsøge mig med vores allersidste æg. (Fuck.)

lørdag den 6. oktober 2018

Lille tro, stort håb



3 dage til den afgørende blodprøve og jeg har ikke meget tro tilbage på det, men jeg håber stadig. Jeg gider faktisk ikke rigtig at skulle have taget den der blodprøve. Sidde og vente og vente for højst sandsynlig bare at blive skuffet senere. Faktisk bad de mig også om at tage en almindelig test, når nu jeg ikke får taget prøven på Riget og der derfor nok går lidt tid inden de får svaret ind på Fertilitetsklinikken. Jeg ved ikke hvorfor det er så vigtigt at få svaret hurtigt. Jeg tænker ikke, at en dag fra eller til, vil gøre en forskel...?

Jeg har stadig ingen symptomer rigtig, såååå det ender nok i en negativ test. (Crap.) Så er det forfra frem og tilbage mellem hjem, job og Riget - scannes, stikkes, sidste æg og så håbe i to lange uger igen.

søndag den 30. september 2018

Gravid, ikke gravid...

Den ene time tænker jeg, at jeg nok er gravid, men den næste er jeg sikker på, at jeg ikke er gravid. Jeg har ikke rigtig nogle symptomer - ingen øget tissetrang eller voksende bryster - kun lidt murren nu og da. Jeg er også lidt forvirret over dagene. Både fordi min cyklus denne måned jo slet ikke var, som den plejer, og fordi jeg er ret rusten i hele forløbet i behandling. Det er dog meningen, at jeg skal have taget blodprøve den 8. oktober - næste mandag. Jeg skal bare liiige finde ud af hvordan jeg skal få det til at gå op med arbejdet. Har noget vigtigt i starten af dagen, som ikke kan rykkes, og det er åbenbart ikke længere muligt at bestille tid til blodprøve i Roskilde mere. Hm.

Jeg kan nu mærke, at jeg helt sikkert bliver skuffet, hvis jeg ikke bliver gravid og nok også ked af det. Med til det hører nok også de to nye annoncerede graviditeter i min omgangskreds. Jeg vil så gerne være med i den klub.

fredag den 28. september 2018

Så ruger jeg

En uge er gået, og siden i går har jeg ruget på vores mulige science fiction baby. Det har vi lidt i sjovt kaldet det lille æg, fordi det blev udtaget og befrugtet helt tilbage i februar 2014. Vores søn blev undfanget i januar 2015. Så hvis der kommer en graviditet og senere en baby ud af denne ægoplægning, så er den spire fra næsten et år før vores søn startede med at gro inde i mig. Det er lidt science fiction-agtigt og surrealistisk.

Nu skal jeg bare vente. (Bare?) Og så lige finde ud af hvornår jeg kan få taget den der blodprøve, da det passer virkelig dårligt med mit arbejde den dag, det egentlig skal være. Typisk.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg vil reagere, hvis jeg begynder at bløde. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig bliver skuffet, men kan ikke rigtig mærke, hvor skuffet, jeg bliver. Om det bare bliver lidt eller om det kommer til at fylde meget. Det kommer måske også an på, om jeg inden da får nogle symptomer på graviditet. Det hele er mærkeligt lige nu..

fredag den 21. september 2018

Fertilitetsbehandling 2.0

Ja, så er det for alvor i gang igen. Denne uge har jeg været på Riget to gange og om 20 minutter skal jeg stikke mig i maven for første gang i fire år. Puha. Det er lidt surrealistisk.

Der er kommet nye møbler på gangen, hvor alle pænt sidder og venter, men ellers ligner det umiddelbart sig selv det hele. Jeg er blevet mødt af søde og tålmodige læger og sygeplejesker, og i dag har jeg været nede og købe den ægløsende sprøjte. På torsdag skal jeg så ind og have lagt ægget op. Hvis det altså overlever optøningen. Jeg havde helt glemt hvor omstændigt det var. Jeg skal ringe ind kl. 9.45 og der får jeg så at vide hvornår jeg skal komme ind. Som i om 1½ time eller om 3 timer. Hmm... Det er ikke super foreneligt med et arbejde 40 km. væk. Ville ønske jeg kunne tage en hjemmearbejdsdag. Det ville være så meget nemmere.

Jeg sender en kærlig tanke til alle jer, som er i behandling og ikke lige bor eller arbejder rundt om hjørnet fra jeres behandlingssted. Jeg vidste godt, at jeg var heldig før - at jeg både boede og arbejde lige ved siden af Riget. Men det er først nu, hvor jeg er startet i behandling igen, er det virkelig går op for mig, hvor heldig jeg var. - Og hvor omstændigt og ekstra pressende det er, når man ikke lige bor eller arbejder ved siden af.

Jeg kan ikke lige forestille mig, at jeg bliver gravid lige om lidt, men måske sker det. Det er mærkeligt. Jeg håber sådan, at det enten sker og så lykkes helt eller også ikke sker lige nu. Jeg orker ikke at blive gravid for så at abortere før eller senere. Please, ikke mere af det, krop.

søndag den 16. september 2018

På tirsdag starter det igen

På tirsdag starter det hele for alvor igen. Jeg skal ind på Riget - indgang 4 og op på 7. sal, som jeg har været så mange gange før. Det er bare rigtig lang tid siden, og der føles virkelig underligt, at skulle derind igen. Gad vide om der stadig er nogle af de samme læger og sygeplejesker..?

Jeg har lidt lyst til at flygte fra det hele. At skulle i behandling igen virker som et kæmpe bjerg, jeg skal bestige. Selvom det jo faktisk bare er fryseæg, og jeg slet ikke skal pumpes med hormoner, som når man skal i gennem ægudtagning. Der er jo også risiko for, at ægget ikke klarer sig i gennem optøningen. Vidst nok en ret stor risiko. Jeg er ret spændt på hvordan jeg kommer til at reagere gennem det hele. Mest af alt fylder det, at det forstyrrer på mit arbejde. At det bliver så tydeligt, at jeg har gang i et eller andet, at noget ikke er, som det plejer. Tænk, så heldig jeg var tidligere. At jeg både boede og arbejdede lige ved siden af Riget, men endnu mere, at jeg styrede vagtplanen og på det tidspunkt arbejdede sammen med den skønneste kvinde, som dækkede for mig, når jeg lige skulle scannes eller lignende. Nu både bor og arbejder jeg langt væk fra Riget. Det synes jeg, er uoverskueligt.

Vi har rocker travlt på arbejdet, men på tirsdag går jeg kl. 11 fordi jeg har en tid på hospitalet. Det er træls, at misse det meste af en dag, men det er ok. Udfordringen kommer, hvis jeg skal scannes igen om et par dage, og dermed igen miste noget tid. Det holder ikke rigtig. Det synes jeg er stressende. Det kan være, at jeg så fortæller det hele til mig chef. Men det synes jeg bare også er træls. At mit privatliv pludselig slet ikke er privat. Det har jeg ikke lyst til.

Anyway, på tirsdag ved jeg mere. Lidt, i hvert fald.

mandag den 10. september 2018

Skuffet før tid



Nå. Samtidig med at mandagen kom med 200 km/t i morges, blev mine sidste forhåbninger om en mulig gravidtet i denne omgang kørt helt i stykker. I går - ud af det blå - var der pludselig en smule blod på papiret, da jeg var på toilettet. Seriøst? Kommer min menstraution nu? Fem dage FØR tid? Hvad er nu det for noget? Måske det kunne være en implantationsblødning? Selvom blodet var friskt. Da der ikke lige umiddelbart kom mere, holdt jeg håbet lidt i live og lod Google-monstret få frit spil om aftenen. Men i nat - da jeg var oppe på grund af min søn - kunne jeg godt se, at håbet var ude. Efter tre måneder med en cyklus på præcis 31 dage, har jeg nu fået min menstruation fem dage for tidligt. WTF! Jeg er SÅ skuffet.

Anyway, det betød jo så, at jeg skulle ringe til Riget i dag. Jeg har fået en tid til tirsdag i uge. Lige midt på dagen. Uf. Hvad gør jeg lige med arbejdet så? Det skal jeg lige tænke lidt over... Håber ikke jeg skal ind for mange gange. At det bliver for omstændigt.


lørdag den 8. september 2018

Stort håb, men lille tro

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så meget lyst til at være gravid samtidig med, at jeg overhovedet ikke mærker nogle symptomer. Damn. Ingen udtalt træthed, voksende bryster eller murren i underlivet. Hvis jeg blev gravid nu, så ville det bare være så nemt - så kunne vi undgå at få lagt fryseæg op. Ingen scanninger i arbejdstiden og dermed kunne jeg blive fri for tankerne omkring hvor meget jeg sige - eller ikke sige - til min leder. Det er virkelig gået op for mig, hvor heldig jeg var, da jeg var i behandling sidst. Jeg både boede og arbejdede meget tæt på Riget. Det gjorde det altså meget nemmere, at nå en scanning inden arbejde. Derudover var jeg med i et forsøg, som betød, at jeg havde de samme tre sygeplejesker og jeg nærmest kunne komme til, når det passede mig. Sådan bliver det jo ikke denne gang.

Jeg synes det virker totalt uoverskueligt Måske især fordi jeg ikke husker hvordan det præcist foregår. Det romantiske brev i min e-boks gjorde mig ikke meget klogere. Vi har nu lavet en plan for dig og du skal ringe på din første blødningsdag. Jo tak, men hvad er planen? Hvor mange gange skal jeg komme og hvornår? Kan jeg risikere at skulle komme flere dage i streg og hvornår på dagen er det typisk..?

Det er nu ikke fordi jeg har det store overskud til at fylde dagen med kvalme, træthed og opkast. Det kan jeg faktisk slet ikke overskue. Jeg er heller ikke blevet så fysisk stærk endnu, som jeg burde. Men i og med, at jeg nu virkelig gerne vil gøre min søn til storebror og har mere klarhed over min arbejdssituation, så tror jeg, det vil gøre det nemmere. Fordi jeg vil blive ovenud lykkelig, når jeg bliver gravid. Så skal det bare holde, når det sker. Der hersker ingen tvivl om, at jeg vil betale mig til en tidlig scanning, hvis det ikke er via behandling, at jeg bliver gravid. Jeg skal ikke risikere at gå rundt med en "falsk" graviditet i mig længere endn højst nødvendigt..

Uh, alle de skriverier om graviditet har sat gang i murren. Om en lille uge ved jeg besked...

Akavet samtale hos lægen - nej, jeg er ikke gravid



Jeg er super dårlig til situationer, hvor en person har misforstået noget eller taget fejl i forhold til mig. I stedet for at fortælle personen, hov, du har vidst blandet mig sammen med en anden eller nej, jeg tror du misforstår, så spiller jeg med på "legen". Og det er så dumt. I går var det hos lægen.

Mens lægen venter på at komme i gennem til en hudlæge (fordi hun var i tvivl om et modermærke, som jeg har fået), small talker vi lidt. Så siger hun noget a la: Nu skal vi også snart se til din graviditet. Jeg tænker først, at hun mener, at vi måske skal tale om hvordan det går, nu når jeg skal i behandling igen. Også da hun fortsætter: Hvordan går det med det? Jeg svarer, at det går stille og roligt, men fornemmer så, at vi ikke taler om det samme. Det bliver bekræftet, da hun lidt efter bliver mere konkret: Ved I hvad det bliver? Holy moly, nu kan jeg ikke længere lade som om, at jeg tror, hun taler om min behandling. Jeg kan ikke overskue det, men får sagt noget i stil med Nej, nu tror jeg vi taler forbi hinanden. Jeg var gravid, men er det ikke længere, men vi har æg på frys, som vi skal til at bruge. Samtidig har jeg lyst til at krybe langt ned under gulvtæppet. Jeg synes det er SÅ akavet! Jeg kunne ikke helt tyde, hvor akavet min læge syntes det var, men hun sagde ikke rigtig noget om det, men talte bare videre om vores forsøg på at få børn. Nu når jeg tænker over det, var det faktisk utroligt upassende, da hun blandt andet efterfølgende sagde, at det jo er sjovere at lave børn selv. (Da jeg fortalte, at jeg ikke helt kunne overskue at tage ind til scanninger i tide og utide.) Jo tak, det synes jeg da også, men det er ikke bare os alle, der lige bliver gravide, når vi har lyst. (Min læge har fire børn.) Den stakkels læge har sikkert også alt for mange patienter, men det var sgu lidt uheldigt - og mega akavet.

søndag den 26. august 2018

Ferien er ovre - en liste

Sommerferien lakker mod enden - i morgen skal min mand og jeg tilbage på arbejde og vores søn skal starte i børnehave(!) Vi sidder i sofaen og slapper af. Min mand ser Alien, mens jeg sidder her med computeren i skødet. De film er bare ikke rigtig mig...

Vi har haft en rigtig dejlig ferie. Jeg føler, jeg har været væk fra arbejdet virkelig længe. Det er dejligt. Halvvejs inde i ferien havde jeg lidt krise og blev lidt depri - tiden gik alt for hurtigt. Nu er det ok at skulle tilbage, men jeg har alligevel lidt sommerfugle i maven. Mon der er mega travlt? Er der sket store ting, mens jeg var væk? Har jeg efterladt træls opgaver til dem, som kom fra ferie, da jeg tog afsted? Derudover synes jeg det er ret vildt, at Spiloppen skal starte i børnehave i morgen. Det er jeg også spændt på - eller nærmere lidt nervøs for. Færre voksne, flere børn og større krav. Heldigvis er han i en integreret institution, så det er i samme hus og både han og vi kender lidt til de voksne. Jeg er sikker på, at han nok skal blive glad for det - jeg krydser bare fingre for, at opstarten ikke bliver for hård for ham. (I formiddags, da vi talte om, at han skulle i børnehave i morgen og mor og far på arbejde, sagde han: Nej, far skal ikk' arbejde - jeg elsker min mor & far.) 

Anyway, det jeg egentlig ville skrive var, at jeg havde en del ting, jeg gerne ville nå i ferien, men ikke alle ting, har jeg fået gjort. Det typiske for mig ville derfor være at slå mig selv oveni hovedet med det og være utilfreds. Men det prøver jeg at lade være med. I stedet vil jeg fokusere på alle de gode ting fra feriens tre uger. Hermed en liste:

- Jeg har læst en bog færdig. En bog jeg startede på for laaaang tid siden, men som jeg ikke kom rigtig i gang med fordi jeg altid faldt i søvn. På ferien blev jeg helt opslugt af bogen og læste og læste til der ikke var mere tilbage. Skønt!
- Ægte charter i en uge. Vi var i Alcúdia på Mallorca. Charter for alle pengene med all inclusive. Det har vi aldrig prøvet før, men det fungerede super godt med en 2-årig. Og så er jeg bare en sucker for sol, strand og vand.
- Tan-lines. Åh, dem har jeg savnet. Lidt sol på min blege hud - jeg bliver bare gladere af det.
- Langsomme morgener. Masser af dem. Intet vækkeur. Har siddet helt tæt i sofaen med Spiloppen og set Gurli Gris i lange baner. Sovet en smule længe flere dage. Først taget tøj på op ad formiddagen.
- Morgensex(!) Ja, helt simpelt - det er bare sjældent, det sker i hverdagen.
- Nye lamper. Endelig har vi købt og fået opsat nye lamper over vores spisebord. De gamle var dem, som den tidligere ejer havde efterladt - vi flyttede ind for to et halvt år siden! Der er også kommet en ekstra lampe op i stuen og i det ene badeværelse. Efterår, kom an!
- Nyfødte baby'er. Jeg har været på hele to barselsbesøg i min ferie. Hold nu op, det gav mig endnu mere lyst til at blive gravid. Sådan et lille bitte nyt menneske. Det er bare noget helt specielt. (Værsgo krop, blive gravid!)
- Binge-set serie. Jeg har taget mig tiden til at lave ingenting og se serie. Åh, så skønt. Den norske serie "Heimebane". Lige hvad jeg havde brug for - især, da jeg jo havde færdiggjort min bog. (Som forresten var krimien PAPA. Jeg er vild med Jesper Steins serie om Axel Steen.)
- Samtaler med Spiloppen. Han lærer flere og flere ord og spotter alverdens detaljer. Det er simpelthen så hyggeligt at tale med han og høre ham lave finurlige sætninger.
- Ingen ure. Vi har ikke stresset og jaget, men taget tingene som de kom og efter vores lyst og behov.
- Små opgraderinger/fornyelser i hjemmet. Vi har sorteret lidt, lavet lidt om og hængt nyt op. Det giver en rigtig god følelse, når nu der snart skal tilbringes flere timer indenfor.
- Kvalitetstid. Det har ferien været fyldt med. Tid sammen med familien, Bare os. Masser af kram, kys, tumlen og grin,

Det er helt surrealistisk, at jeg skal på arbejde i morgen. Jeg må hellere få lagt noget tøj sammen og børste tænder inden længe.

onsdag den 22. august 2018

Opkaldet

Der gik et sus i gennem maven på mig, da telefonen pludselig gik rigtigt i gennem og den automatiske stemme med der er optaget - vent venligst ophørte. Heldigvis kom jeg i gennem til en rigtig flink sekretær. Det er som manden huskede - vi har to befrugtede æg tilbage på frys. For at tage dem i brug, skal Riget dog have en henvisning fra min læge. Når de har modtaget den og alt er fint, kommer der besked til mig i e-boks. Det havde jeg ikke lige kalkuleret med. Altså det ekstra led. Så nu har jeg skrevet til min læge og håber det går hurtigt. Er VIRKELIG IKKE fan af ventetid og spildtid - slet ikke i forhold til fertilitetsbehandling. Nu må vi se, hvad der sker...

(Derudover har jeg de seneste måneder haft fornemmelsen af en cyste i venstre side. Jeg håber ikke, det skaber ballade. Fornemmelsen kommer nogle dage efter min menstruation og bliver så mere og mere forstyrrende/smertefuld op mod ægløsningstid. En cyste kan lige vove på udsætte vores muligheder med fryseæggene.)

mandag den 20. august 2018

Mit Kinderæg af en abort

Jeg har aldrig fået skrevet hele historien om min abort i foråret. Det endte med at blive et helt Kinderæg af en abort - en god. tre-i-én'er. Her kommer den lidt lange fortælling...

Som jeg skrev her, var der 26 timer efter jeg havde taget pillerne til den medicinske abort kun sket meget lidt. Jeg havde jo stadig alle graviditetssymptomerne og kastede op både morgen og aften. Pillerne, som skulle sætte aborten i gang, gav mig feber og lidt menstruationssmerter, men der kom ligesom ikke noget ud af min krop. Den ville ikke give slip. Derfor ringede jeg til gynækologen næste formiddag for at få dem til at sætte mere gang i det. Det endte med at jeg tudede i telefonen - jeg kunne slet ikke få nogle ord ud. Det gjorde dog, at hun forbarmede sig, og jeg kunne komme ind igen dagen efter. Bare det at skulle vente endnu en dag, syntes jeg var frygteligt.

Da jeg torsdag kom ind til gynækologen snakkede vi lidt, og jeg spurgte ind til at muligheden for en kirurgisk abort, nu hvor det andet jo ikke lod til at virke. Det var hun ikke meget for, men hun ville undersøge det.
Hun scannede mig - jeg fik ikke lov til at se med denne gang(!) - og kunne godt se, at der ikke rigtig var sket noget. Jeg fik et sæt piller til. Dem tog jeg allerede, da jeg kom hjem derfra. Orkede ikke at vente på svar længere. Det hele er lidt tåget, men andet sæt piller, virkede som det første sæt. Jeg fik feber og menstruations-fornemmelse, men det var det. Gynækologen ringede tilbage og fortalte, at jeg blev henvist til en kirurgisk abort nu. Yay, tænkte jeg - så kan det blive overstået. Men på trods af formuleringer som "akut" og "du skal ikke vente længere" kunne det ikke blive før weekenden. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind! Jeg havde rocker-travlt på arbejdet og mega dårlig samvittighed over at efterlade det til mine kollegaer. Jeg havde regnet med at være væk max to dage, og nu var der gået fire dage, og den falske graviditet sad stadig i min krop.

Mandag tog jeg på arbejde. Jeg havde stadig ikke rigtig blødt, og fra min abort tidligere, vidste jeg, at der skulle være en hel del blod. Overraskende nok, blev jeg om formiddagen ringet op af gynækologen. Jeg skulle komme ind til en forundersøgelse på sygehuset inden kl. 12 den dag. Nå, for søren. Jeg ordnede de vigtigste ting, gav mine kollegaer besked, og sagde jeg ville komme igen efter undersøgelsen. Det kunne jo ikke tage så lang tid. (Jeg havde ikke lige overvejet, at det selvfølgelig ville indebære en god portion ventetid.)

På sygehuset var de søde, selvom jeg skulle vente rigtig længe inden jeg kom til. Lægen vidste dog ikke så meget om sådan en underlig falsk graviditet og måtte tilkalde en mere erfaren læge. Der blev talt frem og tilbage og jeg havde lyst til at blande mig flere gange, men forholdt mig faktisk forholdvis tavs. Jeg orkede simpelthen ikke andet. Kun da de lige nævnte, at man jo også bare kunne vente og lade kroppen selv udstøde graviditeten, kom jeg på banen. Der skulle jeg faktisk koncentrere mig om ikke at eksplodere. Foreslår du seriøst det her for mig? Har du slet ikke hørt, hvad jeg har fortalt? Hvor dårligt, jeg stadig har det? Hvor meget, jeg har brug for at komme tilbage til mit arbejde og videre fra denne her mislykkede graviditet? Min tidligere erfaring, hvor jeg styrtblødte i tide og utide efter en abort?
Heldigvis forstod lægen hurtigt mit budskab, og hun ringede rundt og fik heldigvis fundet en tid til mig dagen efter. Jeg skulle møde op kl. 10, fastende, men måtte dog drikke indtil to timer før.
Efter et møde med en anæstesilæge og et smut forbi dem, der tager blodprøver, kunne jeg tage tilbage til jobbet - tre timer senere.

Endelig skulle jeg have udskrabningen. Jeg glædede mig, selvom jeg også var lidt nervøs. Værst var det dog at skulle faste. Jeg kastede op hele morgenen og på vej i bilen til sygehuset. Den søde sygeplejerske gav mig dog et glas saftevand, der var forsinkelser og derfor noget tid til, at jeg skulle på operationsstuen. Det hjalp en del. Jeg kom efter noget tid ind på en stue med to andre kvinder, og så skulle jeg vente. Og vente, og vente.

Da jeg endelig kom ned på operationsgangen, blev jeg mødt af en smuk, venlig og professionel anæstesisygeplejerske. På stuen hilste jeg på en flot, omsorgsfuld, mandlig sygeplejerske. Derefter en meget veltrænet og flink kirurg og sidst en meget flot mandlig anæstesilæge. Wauw. Gad da godt lige, at jeg ikke stod der og lignede udskidt æblegrød og mildest talt ikke var på toppen. Men de var så søde. De blev meget bekymrede over informationen om, at jeg havde kastet op, og talte i længere tid om det. (Jeg sagde, at sådan var det jo, når jeg var gravid, og det var også derfor, at jeg rigtig gerne ville have det her fjernet, når nu det jo ikke udviklede sig korrekt.)

Udskrabningen gik godt og jeg blødte ikke særlig meget i dagene efter. Senere fik jeg besked om, at der var fundet "graviditets-stof" i det udskrabede og derfor var man ikke længere bekymret for, at der skulle sidde en graviditet et andet sted i kroppen. Det var dejligt at få det hele afsluttet. Så mangler vi bare, at jeg bliver gravid igen - sådan rigtigt.

fredag den 17. august 2018

Tanker fra det røde hav



August blev heller ikke måneden med en positiv graviditetstest. Til gengæld har månedens sejltur på det røde hav budt på masser af hormoner. Aka jeg har været moody as hell. SÅ træls. Ked og depri.
Jeg havde ellers et lille håb om, at der er var en graviditet på vej, men jeg kunne også godt mærke, at der er ikke var alle symptomer, som jeg plejer at få. Kan man bruge plejer, om noget, man har oplevet tre gange?

Jeg vil SÅ gerne bliver gravid inden året er omme - allerhelst inden min fødselsdag, dernæst inden 10. december, som ville have været terminsdatoen, for min seneste graviditet. Allerhelst vil jeg dog, at min næste graviditet bliver en holbar én af slagsen. At den bliver til et sundt lille mirakel af et barn.

Jeg har været i en boble af benægtelse i lang tid. Jeg er det til dels stadig. Men jeg kan simpelthen ikke overskue at være barnløs igen, selvom det jo er det, jeg er. Jeg lader bare lidt som om, det ikke er så slemt endnu. Meeeen når min søn nu efterhånden nærmer sig sin 3 års fødselsdag, og vi næsten ikke har beskyttet os siden han kom til verdenen, så kan jeg vidst ikke rigtig løbe fra det. Jeg har ikke let ved at blive gravid.

Ville egentlig have ringet til fertilitetsklinikken i dag, men glemte det(!) Ja, jeg har ikke fået gjort det endnu, selvom jeg vidst også skrev om at gøre det for lang tid siden. Så nu må det blive på mandag. For de bør have et par befrugtede æg af mine i deres fryser, og de kan ligeså godt blive brugt nu. De udløber nemlig i februar 2019 - de må kun opbevares i fem år. Håber det kan lade sig gøre, at få lagt et æg op uden for meget besvær (læs: hvide løgne, scanninger & arbejde i et stort kringet tetrisspil).

søndag den 20. maj 2018

Troede lige jeg var ovre den falske graviditet..

... Men så var det lige at et vennepar annoncerede deres graviditet. Efter de lige havde fortalt, at de havde bestilt sommerferie på samme hotel og i samme uge som os. Og tårerne kom med det samme. Termin? To uger før min forventede termin - hvis jeg altså havde været helt almindeligt gravid, som de fleste andre bliver. Seriøst!? Så nu får hun lov til at trippe rundt og være tyk på den fede måde, mens jeg stadig er tyk på den helt forkerte måde og slet ikke gravid. Hold nu kæft, hvor det stinker! Så var den lige dér igen. Graviditets-jalousien. Crap! Lige som jeg troede, at den holdt sig lidt væk for en periode. Jeg er SÅ træt af, at det skal fylde så meget. At jeg bliver så ked af det.

onsdag den 2. maj 2018

Et æg uden indhold..

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller begynde... Med i dag, i går eller der, hvor det startede... De seneste efterhånden fem uger har jeg ikke været på toppen, mildest talt. Det har været en rutsjetur både fysisk og mentalt. Jeg har været på den anden ende.. Jeg har både været fyldt med en masse forbudte tanker, men også været så træt og dårlig, at jeg intet har kunne overskue..

Lige nu sidder jeg hjemme - selvom jeg burde være på arbejde. Jeg er træt, har lidt kvalme, men har det ellers nogenlunde rent fysisk. Mentalt ved jeg ikke rigtig hvordan jeg har det. Føler mig lidt tom. Som om jeg har lyst til at græde helt vildt, men der kommer ingen tårer.

Der skete noget underligt for en lille måned siden. Jeg blev sgu gravid lige pludselig og ud af det blå. Eller - sådan føltes det, da jeg var gået over tid og derfor tog en graviditetstest for at fremprovokere min menstruation. Jeg nåede knap nok at tisse på den, før der var to streger. Jeg var i chok og faktisk slet ikke glad. Jeg havde slet ikke lyst til at være gravid lige nu, kunne ikke overskue det. Men pludselig gav den øgede tissetrang og altoverskyggende træthed mening. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. Min mand var også overrasket, men glad - og lidt sur over, at jeg ikke var glad..

Kvalmen og opkast kom og dagene var uendelig lange. Jeg prøvede dog at fokusere på de gode ting ved, at A måske skulle være storebror i slutningen af året. Så skulle vi ikke bekymre os om at blive gravide mere, A og den lille ville blive tætte på hinanden i alder og vi kunne nyde barsel.. Dog havde jeg en underlig fornemmelse og ville gerne scannes for at se hjerteblink. Vi fik en tid den kommende weekend på en lille klinik midt i byen. De var meget imødekommende og tog sig god tid. Men scanningen var uklar. Det meste så ud som det skulle, men derinde hvor et lille hjerte skulle blinke, var der helt tomt. Som i, at der var ingenting. Hun sagde, at det måske bare skyldtes, det ikke kunne ses endnu, at jeg ikke var så langt henne, som jeg troede, men det selvfølgelig også kunne være fordi, der ikke var noget. Hun var meget ærlig og kalte det en 50/50 situation.
Vi var skuffede, men alligevel ved godt mod. Det hele var ret surrealistisk.

Jeg ringede til lægen om mandagen - fra et hjørne på jobbet, hvor jeg håbede, at ingen kunne høre mig. Hun syntes det ville være for usikkert med blodprøver og ville derfor, at jeg skulle vente en uges tid, hvorefter en gynækolog så kunne scanne mig. Så burde jeg nemlig være så langt henne, at der skulle være noget at se, hvis der var liv. De 8 dage føltes som flere uger. Tiden er gået i slow motion og jeg har kæmpet mig gennem dagene med kvalme 24-7 og opkast morgen og aften. Jeg blev også ramt af feber og med et udbrud af lussingesyge i vuggeren, blev jeg jo også lidt nervøs for det. (Jeg venter stadig på prøvesvaret, selvom det er lige meget nu.)

Scanningen hos gynækologen var i går. Jeg havde aldrig været der før, men de var super søde og jeg følte mig godt tilpas trods opstændighederne. Men desværre var beskeden den samme - jeg så det selv tydligt - en hel tom gestationssæk. Pis! Selvom jeg slet ikke kunne overskue at være gravid lige nu, havde jeg alligevel vænnet mig lidt til tanken de sidste par uger. Mens jeg lå på briksen og ventede på en anden gynækologs mening, kunne jeg mærke tårerne presse sig på (ligesom jeg kan lige nu.) Fuck!

Vi er her igen. En mislykket graviditet igen. Selvom graviditeten kom bag på mig, og jeg slet ikke kunne overskue det lige nu, gør det ondt. For nu kommer den der tanke - hvornår mon jeg så bliver gravid? Og vil den graviditet blive til et barn? Ligesom jeg troede, at vi kunne se os fri af alt det barnløshed.. Crap!

Nu sidder jeg så her midt i en medicinsk abort, som lader til at være gået i stå inden den rigtig gik i gang. But, of course! Jeg tog de fire piller for snart 26 timer siden og jeg har blødt en mikro lille smule. Så nu håber jeg, at jeg kan få gynækologen til at gøre noget mere, så jeg kan få dette falske tomme æg ud af min krop. - Og slippe af med kvalme, opkast og træthed. Jeg orker ikke at gå i denne trummerum i længere tid. Jeg vil have min krop tilbage, når der alligevel ikke vokser liv i den - og jeg orker ikke mere ventetid.

Så status er: 3 graviditeter - et barn. Heldigvis er han det mest fantastiske barn omend han også udfordrer mig hver eneste dag. Jeg elsker ham højere hver dag. Men jeg vil virkelig også gerne gøre ham til storebror.. Nå, men nu kom der da en masse af de tårer, som har siddet fast indeni i mig i flere uger...

lørdag den 3. marts 2018

Rod

Jeg kan ikke finde alle papirerne fra fertilitetsbehandlingen... Vigtigst af alt papiret, hvor der står, at vi har æg i fryseren på Riget. FUCK. Håber ikke det er afgørende. Det må jo også være et sted. Ved bare ikke hvor.. Typisk. Burde sådan noget ikke også stå under ens side på borger.dk? Anyway, min mand og jeg har nu besluttet, at vi kontakter klinikken og forhører os om hvordan det foregår. For ægget gemmes kun til februar 2019 og vi vil gerne bruge det i slutningen af året, hvis jeg ikke er så heldigt at blive gravid inden da..

fredag den 12. januar 2018

Tankerne om 2'eren #3



Det er fredag aften. Jeg har lagt neglelak - jeg skal til forsinket julefrokost med en bunke veninder i morgen aften. Jeg glæder mig rigtig meget. Til at snakke og hygge. Men jeg er også lidt nervøs. For mine egne følelser. Én veninde er nemlig gravid igen. Hun har et barn, som er knap et halvt år yngre end min søn. Jeg er jo super glad på hendes vegne, men jeg har taget mig selv i også at være lidt jaloux. Åh. Det er virkelig træls. Måske også fordi, det kom bag på mig. Både hendes graviditet og mine følelser. Jeg tænker at jalousien skyldes, at jeg også vil være gravid med barn nummer to. Ikke nødvendigvis nu, men jeg vil bare have en garanti for, at jeg bliver det. At det kan lade sig gøre.

Åh, jeg kan næsten ikke rumme at tænke de der tanker. At komme tilbage i ingenmandsland, hvor vi hele tiden venter og alt er uvist. Derfor skubber jeg også tankerne væk, men de seneste par uger er det blevet sværere og sværere at holde tankerne på afstand. Både min mand og mine forældre har spurgt om jeg er okay eller om der er noget galt i løbet af den sidste uge. Træls. Jeg gider ikke sygne hen i en underlig boble på grund af, at det åbenbart ikke er helt let at blive gravid. Det burde jeg jo også have lært fra sidst. Det er bare meget lettere sagt end gjort - og jeg har altid været en tænker.

Min mand sagde i starten af året, at vi skal bruge "The Law of Attraction" i år, som helt kort går ud på at fokusere på det, man gerne vil opnå og så vil det ske. Selvom det nok er lidt søgt, så vil det nok ikke være helt dårligt for mig. I hvert fald, at have den mere positive hat på og tro på, at tingene vil lykkes. Igen er det lettere sagt end gjort.