søndag den 20. maj 2018

Troede lige jeg var ovre den falske graviditet..

... Men så var det lige at et vennepar annoncerede deres graviditet. Efter de lige havde fortalt, at de havde bestilt sommerferie på samme hotel og i samme uge som os. Og tårerne kom med det samme. Termin? To uger før min forventede termin - hvis jeg altså havde været helt almindeligt gravid, som de fleste andre bliver. Seriøst!? Så nu får hun lov til at trippe rundt og være tyk på den fede måde, mens jeg stadig er tyk på den helt forkerte måde og slet ikke gravid. Hold nu kæft, hvor det stinker! Så var den lige dér igen. Graviditets-jalousien. Crap! Lige som jeg troede, at den holdt sig lidt væk for en periode. Jeg er SÅ træt af, at det skal fylde så meget. At jeg bliver så ked af det.

onsdag den 2. maj 2018

Et æg uden indhold..

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller begynde... Med i dag, i går eller der, hvor det startede... De seneste efterhånden fem uger har jeg ikke været på toppen, mildest talt. Det har været en rutsjetur både fysisk og mentalt. Jeg har været på den anden ende.. Jeg har både været fyldt med en masse forbudte tanker, men også været så træt og dårlig, at jeg intet har kunne overskue..

Lige nu sidder jeg hjemme - selvom jeg burde være på arbejde. Jeg er træt, har lidt kvalme, men har det ellers nogenlunde rent fysisk. Mentalt ved jeg ikke rigtig hvordan jeg har det. Føler mig lidt tom. Som om jeg har lyst til at græde helt vildt, men der kommer ingen tårer.

Der skete noget underligt for en lille måned siden. Jeg blev sgu gravid lige pludselig og ud af det blå. Eller - sådan føltes det, da jeg var gået over tid og derfor tog en graviditetstest for at fremprovokere min menstruation. Jeg nåede knap nok at tisse på den, før der var to streger. Jeg var i chok og faktisk slet ikke glad. Jeg havde slet ikke lyst til at være gravid lige nu, kunne ikke overskue det. Men pludselig gav den øgede tissetrang og altoverskyggende træthed mening. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. Min mand var også overrasket, men glad - og lidt sur over, at jeg ikke var glad..

Kvalmen og opkast kom og dagene var uendelig lange. Jeg prøvede dog at fokusere på de gode ting ved, at A måske skulle være storebror i slutningen af året. Så skulle vi ikke bekymre os om at blive gravide mere, A og den lille ville blive tætte på hinanden i alder og vi kunne nyde barsel.. Dog havde jeg en underlig fornemmelse og ville gerne scannes for at se hjerteblink. Vi fik en tid den kommende weekend på en lille klinik midt i byen. De var meget imødekommende og tog sig god tid. Men scanningen var uklar. Det meste så ud som det skulle, men derinde hvor et lille hjerte skulle blinke, var der helt tomt. Som i, at der var ingenting. Hun sagde, at det måske bare skyldtes, det ikke kunne ses endnu, at jeg ikke var så langt henne, som jeg troede, men det selvfølgelig også kunne være fordi, der ikke var noget. Hun var meget ærlig og kalte det en 50/50 situation.
Vi var skuffede, men alligevel ved godt mod. Det hele var ret surrealistisk.

Jeg ringede til lægen om mandagen - fra et hjørne på jobbet, hvor jeg håbede, at ingen kunne høre mig. Hun syntes det ville være for usikkert med blodprøver og ville derfor, at jeg skulle vente en uges tid, hvorefter en gynækolog så kunne scanne mig. Så burde jeg nemlig være så langt henne, at der skulle være noget at se, hvis der var liv. De 8 dage føltes som flere uger. Tiden er gået i slow motion og jeg har kæmpet mig gennem dagene med kvalme 24-7 og opkast morgen og aften. Jeg blev også ramt af feber og med et udbrud af lussingesyge i vuggeren, blev jeg jo også lidt nervøs for det. (Jeg venter stadig på prøvesvaret, selvom det er lige meget nu.)

Scanningen hos gynækologen var i går. Jeg havde aldrig været der før, men de var super søde og jeg følte mig godt tilpas trods opstændighederne. Men desværre var beskeden den samme - jeg så det selv tydligt - en hel tom gestationssæk. Pis! Selvom jeg slet ikke kunne overskue at være gravid lige nu, havde jeg alligevel vænnet mig lidt til tanken de sidste par uger. Mens jeg lå på briksen og ventede på en anden gynækologs mening, kunne jeg mærke tårerne presse sig på (ligesom jeg kan lige nu.) Fuck!

Vi er her igen. En mislykket graviditet igen. Selvom graviditeten kom bag på mig, og jeg slet ikke kunne overskue det lige nu, gør det ondt. For nu kommer den der tanke - hvornår mon jeg så bliver gravid? Og vil den graviditet blive til et barn? Ligesom jeg troede, at vi kunne se os fri af alt det barnløshed.. Crap!

Nu sidder jeg så her midt i en medicinsk abort, som lader til at være gået i stå inden den rigtig gik i gang. But, of course! Jeg tog de fire piller for snart 26 timer siden og jeg har blødt en mikro lille smule. Så nu håber jeg, at jeg kan få gynækologen til at gøre noget mere, så jeg kan få dette falske tomme æg ud af min krop. - Og slippe af med kvalme, opkast og træthed. Jeg orker ikke at gå i denne trummerum i længere tid. Jeg vil have min krop tilbage, når der alligevel ikke vokser liv i den - og jeg orker ikke mere ventetid.

Så status er: 3 graviditeter - et barn. Heldigvis er han det mest fantastiske barn omend han også udfordrer mig hver eneste dag. Jeg elsker ham højere hver dag. Men jeg vil virkelig også gerne gøre ham til storebror.. Nå, men nu kom der da en masse af de tårer, som har siddet fast indeni i mig i flere uger...

lørdag den 3. marts 2018

Rod

Jeg kan ikke finde alle papirerne fra fertilitetsbehandlingen... Vigtigst af alt papiret, hvor der står, at vi har æg i fryseren på Riget. FUCK. Håber ikke det er afgørende. Det må jo også være et sted. Ved bare ikke hvor.. Typisk. Burde sådan noget ikke også stå under ens side på borger.dk? Anyway, min mand og jeg har nu besluttet, at vi kontakter klinikken og forhører os om hvordan det foregår. For ægget gemmes kun til februar 2019 og vi vil gerne bruge det i slutningen af året, hvis jeg ikke er så heldigt at blive gravid inden da..

fredag den 12. januar 2018

Tankerne om 2'eren #3



Det er fredag aften. Jeg har lagt neglelak - jeg skal til forsinket julefrokost med en bunke veninder i morgen aften. Jeg glæder mig rigtig meget. Til at snakke og hygge. Men jeg er også lidt nervøs. For mine egne følelser. Én veninde er nemlig gravid igen. Hun har et barn, som er knap et halvt år yngre end min søn. Jeg er jo super glad på hendes vegne, men jeg har taget mig selv i også at være lidt jaloux. Åh. Det er virkelig træls. Måske også fordi, det kom bag på mig. Både hendes graviditet og mine følelser. Jeg tænker at jalousien skyldes, at jeg også vil være gravid med barn nummer to. Ikke nødvendigvis nu, men jeg vil bare have en garanti for, at jeg bliver det. At det kan lade sig gøre.

Åh, jeg kan næsten ikke rumme at tænke de der tanker. At komme tilbage i ingenmandsland, hvor vi hele tiden venter og alt er uvist. Derfor skubber jeg også tankerne væk, men de seneste par uger er det blevet sværere og sværere at holde tankerne på afstand. Både min mand og mine forældre har spurgt om jeg er okay eller om der er noget galt i løbet af den sidste uge. Træls. Jeg gider ikke sygne hen i en underlig boble på grund af, at det åbenbart ikke er helt let at blive gravid. Det burde jeg jo også have lært fra sidst. Det er bare meget lettere sagt end gjort - og jeg har altid været en tænker.

Min mand sagde i starten af året, at vi skal bruge "The Law of Attraction" i år, som helt kort går ud på at fokusere på det, man gerne vil opnå og så vil det ske. Selvom det nok er lidt søgt, så vil det nok ikke være helt dårligt for mig. I hvert fald, at have den mere positive hat på og tro på, at tingene vil lykkes. Igen er det lettere sagt end gjort.