På tirsdag starter det hele for alvor igen. Jeg skal ind på Riget - indgang 4 og op på 7. sal, som jeg har været så mange gange før. Det er bare rigtig lang tid siden, og der føles virkelig underligt, at skulle derind igen. Gad vide om der stadig er nogle af de samme læger og sygeplejesker..?
Jeg har lidt lyst til at flygte fra det hele. At skulle i behandling igen virker som et kæmpe bjerg, jeg skal bestige. Selvom det jo faktisk bare er fryseæg, og jeg slet ikke skal pumpes med hormoner, som når man skal i gennem ægudtagning. Der er jo også risiko for, at ægget ikke klarer sig i gennem optøningen. Vidst nok en ret stor risiko. Jeg er ret spændt på hvordan jeg kommer til at reagere gennem det hele. Mest af alt fylder det, at det forstyrrer på mit arbejde. At det bliver så tydeligt, at jeg har gang i et eller andet, at noget ikke er, som det plejer. Tænk, så heldig jeg var tidligere. At jeg både boede og arbejdede lige ved siden af Riget, men endnu mere, at jeg styrede vagtplanen og på det tidspunkt arbejdede sammen med den skønneste kvinde, som dækkede for mig, når jeg lige skulle scannes eller lignende. Nu både bor og arbejder jeg langt væk fra Riget. Det synes jeg, er uoverskueligt.
Vi har rocker travlt på arbejdet, men på tirsdag går jeg kl. 11 fordi jeg har en tid på hospitalet. Det er træls, at misse det meste af en dag, men det er ok. Udfordringen kommer, hvis jeg skal scannes igen om et par dage, og dermed igen miste noget tid. Det holder ikke rigtig. Det synes jeg er stressende. Det kan være, at jeg så fortæller det hele til mig chef. Men det synes jeg bare også er træls. At mit privatliv pludselig slet ikke er privat. Det har jeg ikke lyst til.
Anyway, på tirsdag ved jeg mere. Lidt, i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar