Ja, så er det for alvor i gang igen. Denne uge har jeg været på Riget to gange og om 20 minutter skal jeg stikke mig i maven for første gang i fire år. Puha. Det er lidt surrealistisk.
Der er kommet nye møbler på gangen, hvor alle pænt sidder og venter, men ellers ligner det umiddelbart sig selv det hele. Jeg er blevet mødt af søde og tålmodige læger og sygeplejesker, og i dag har jeg været nede og købe den ægløsende sprøjte. På torsdag skal jeg så ind og have lagt ægget op. Hvis det altså overlever optøningen. Jeg havde helt glemt hvor omstændigt det var. Jeg skal ringe ind kl. 9.45 og der får jeg så at vide hvornår jeg skal komme ind. Som i om 1½ time eller om 3 timer. Hmm... Det er ikke super foreneligt med et arbejde 40 km. væk. Ville ønske jeg kunne tage en hjemmearbejdsdag. Det ville være så meget nemmere.
Jeg sender en kærlig tanke til alle jer, som er i behandling og ikke lige bor eller arbejder rundt om hjørnet fra jeres behandlingssted. Jeg vidste godt, at jeg var heldig før - at jeg både boede og arbejde lige ved siden af Riget. Men det er først nu, hvor jeg er startet i behandling igen, er det virkelig går op for mig, hvor heldig jeg var. - Og hvor omstændigt og ekstra pressende det er, når man ikke lige bor eller arbejder ved siden af.
Jeg kan ikke lige forestille mig, at jeg bliver gravid lige om lidt, men måske sker det. Det er mærkeligt. Jeg håber sådan, at det enten sker og så lykkes helt eller også ikke sker lige nu. Jeg orker ikke at blive gravid for så at abortere før eller senere. Please, ikke mere af det, krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar