Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så meget lyst til at være gravid samtidig med, at jeg overhovedet ikke mærker nogle symptomer. Damn. Ingen udtalt træthed, voksende bryster eller murren i underlivet. Hvis jeg blev gravid nu, så ville det bare være så nemt - så kunne vi undgå at få lagt fryseæg op. Ingen scanninger i arbejdstiden og dermed kunne jeg blive fri for tankerne omkring hvor meget jeg sige - eller ikke sige - til min leder. Det er virkelig gået op for mig, hvor heldig jeg var, da jeg var i behandling sidst. Jeg både boede og arbejdede meget tæt på Riget. Det gjorde det altså meget nemmere, at nå en scanning inden arbejde. Derudover var jeg med i et forsøg, som betød, at jeg havde de samme tre sygeplejesker og jeg nærmest kunne komme til, når det passede mig. Sådan bliver det jo ikke denne gang.
Jeg synes det virker totalt uoverskueligt Måske især fordi jeg ikke husker hvordan det præcist foregår. Det romantiske brev i min e-boks gjorde mig ikke meget klogere. Vi har nu lavet en plan for dig og du skal ringe på din første blødningsdag. Jo tak, men hvad er planen? Hvor mange gange skal jeg komme og hvornår? Kan jeg risikere at skulle komme flere dage i streg og hvornår på dagen er det typisk..?
Det er nu ikke fordi jeg har det store overskud til at fylde dagen med kvalme, træthed og opkast. Det kan jeg faktisk slet ikke overskue. Jeg er heller ikke blevet så fysisk stærk endnu, som jeg burde. Men i og med, at jeg nu virkelig gerne vil gøre min søn til storebror og har mere klarhed over min arbejdssituation, så tror jeg, det vil gøre det nemmere. Fordi jeg vil blive ovenud lykkelig, når jeg bliver gravid. Så skal det bare holde, når det sker. Der hersker ingen tvivl om, at jeg vil betale mig til en tidlig scanning, hvis det ikke er via behandling, at jeg bliver gravid. Jeg skal ikke risikere at gå rundt med en "falsk" graviditet i mig længere endn højst nødvendigt..
Uh, alle de skriverier om graviditet har sat gang i murren. Om en lille uge ved jeg besked...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar