fredag den 24. oktober 2014

Ventetid

Når man er i fertilitetsbehandling er der rigtig meget ventetid. Man venter på at komme tid, venter på at få sin menstraution, venter på svar på prøver osv.

Sidder i skrivende stund og venter på Rigshospitalet - i helt bogstaveligste forstand. Skal til kontrol af en cyste jeg fik i forbindelse med min graviditet. Det sidste stykke tid op til jeg fik en udskrabning var den godt 9 cm i diameter. Efter udskrabningen generede den mig rigtig meget, men jeg havde først fået tid til en kontrol den 18. november. Efter lidt ringen rundt med skiftevis vrede, smerte og gråd i stemmen fik jeg en tid i dag. Og det burde gå hurtigt, sagde de. ...



Nu har jeg så ventet en time.. Og jeg må ikke spise - hvis de nu skal fjerne den akut. Jeg er ikke så godt til at vente - skulle have taget et magasin med - men prøver at fixe lidt emails osv. Men er mest af alt sulten!
Regner dog med, at cysten har trukket sig sammen, da jeg den seneste uge næsten ikke har mærket noget til den. Så kan jeg forhåbentlig få en god frokost snart og komme ud og spise lækkert med manden og venner, som det er planen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar