mandag den 15. juni 2015

Har vi overhovedet plads til lillemanden?


I lørdags var min mand ude med nogle kollegaer og kunder - og jeg gav mig i kast med at sortere en masse tøj. Måske lidt trist lørdag aften, men jeg fik fyldt to sorte sække til genbrug og søndag blev jeg halvanden IKEA-pose med tøj fattigere efter et lille loppemarked.

Ja, jeg har vidst nævnt det før, men jeg har SÅ meget tøj liggende - der er jo slet ikke plads til lillemanden i lejligheden med alt mit tøj! (Og sko, stof og krea-mapper.)
Der er stadig meget der skal sorteres, men det er rart at have fået taget bedre hul på det nu. Vi har også rykket rundt på to reoler og er begyndt at sortere i alt indholdet. Før vi kan købe og indrette til lillemanden, så bliver vi simpelthen nødt til at rydde ud i lejligheden. Der er på ingen måde plads ellers. Uh, jeg synes der er meget, der skal gøres - og det er jo meget sjovere at researche på hvad man mon skal købe til det kommende vidunder end at sortere og rydde ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar