Men må man bande og råbe!?
Da jeg var gravid, var jeg nervøs for om jeg nu kunne amme. Det ville jeg så inderligt gerne. Synes jeg havde hørt om så mange, som ikke kunne få det til at fungere. Heldigvis så har jeg mælk i brysterne og jeg kan amme. Selvom det på ingen måde bare sker naturligt - det skal i den grad læres og jeg mestrer det ikke helt endnu. Det er tricky business.
Men ét er at mestre selve amningen, noget andet er mælken. Jeg er virkelig en kegle til det. Det fosser ud af mig (sorry!) og jeg har ikke rigtig lært at styre det. Jeg formår 9 ud af 10 gange at blive total våd på blusen - under brystet. Frustrerende og langt fra cool. Derudover kan mine bryster godt finde på at spule med mælk. En meget lille, men stærk stråle, når lillemanden slipper. Resultat: En forskrækket søn med mælk i hele hovedet og en mor, der både griner og er frustreret. (Hvordan skal jeg nogensinde blive en sej mor i lækkert tøj, hvis jeg ikke kan amme min søn uden at blive smurt ind i mælk selv..?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar