Det er tirsdag i dag og jeg er 18+0, men det føles som en rigtig mandag. Jeg er moody og synes det hele er lidt uoverskueligt i dag. Føler mig bagud på alle punkter. På jobbet, i hjemmet og med mig selv.
Egentlig er det gået ret godt den sidste uges tid. Jeg har nu ikke kastet op i en uge (woop, woop!) og bortset fra, at jeg stadig er ret træt, har jeg det godt. Hver dag går jeg og håber på, at jeg mærker liv fra den lille dreng, som ligger i min mave. Flere gange har jeg studset over et par ting, men har endnu ikke været sikker på, at jeg har mærket ham. Glæder mig. Der er stadig et par uger til vi skal til gennemscanning og dermed se det lille mirakel igen og forhåbentlig blive forsikret om, at alt lader til at være som det skal.
I lørdags havde jeg sæsonens vigtigste dag på jobbet og heldigvis gik det rigtig godt og endnu engang forbedrede mit team og jeg os fra sidste gang. Det holdt ellers rigtig hårdt denne gang. Jeg er meget stolt, men også træt.
Jeg er glad for helligdagene der er nydeligt spredt ud over arbejdsdagene disse dage. Selvom jeg i forvejen har svært ved at nå mine ting på jobbet. Det er som om, at jeg bare arbejder langsommere for tiden. Er det mon en typisk graviditetsting?
Herhjemme er vi begyndt at tale om hvad der skal investeres i at udstyr til den kommende baby. Og hvad der derfor skal laves om. Lige nu bor vi i luksus med et helt rum til computere, symaskiner, tegnegrej osv. Nu skal det rum deles med babyen og der skal tages stilling til seng, barnevogn mv.
Derudover er min badevægt stået af (er det mon et tegn!?) og jeg frygter hvad vægten siger. Det er svært at se om man bliver tykkere på den forkerte måde, når man alligevel er større end nogensinde før.
Sidst, men ikke mindst, er jeg stadig frygtelig bagud på motionsfronten. Tror snart alt min muskelmasse er forsvundet og det er med under 160 dage til termin aka dagen for mit livs maraton. Fuck! Must.do.something.soon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar