onsdag den 20. maj 2015

Det må være ham...


...jeg mærker i min mave! Åh, jeg glæder mig til, at det bliver regelmæssigt og til scanningen på tirsdag. Kan næsten ikke vente med at blive forsikret om, at alt er OK.

Jo længere jeg kommer i graviditeten, jo mere tænker jeg på dem, som har mistet sent. Som fx kvinden jeg lå på stue med under min første udskrabning. TO gange havde hun mistet efter uge 20 - altså født et barn, som døde ved den alt for tidlige fødsel! Tænk, at skulle starte forfra med det hele nu. Igen forsøge at blive gravid, endelig blive det og så være herre dårlig igen - og så med en endnu større frygt for at miste. Puha. Helt umenneskeligt. Alt for uoverskueligt.

Så jeg er meget lykkelig lige nu. Føler mig virkelig heldig - også selvom jeg har hud, der slå ud, bliver dårlig og ikke kan være i mit tøj. Tænk, at der vokser et lille mirakel inde i mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar