Klar, ikke klar

I dag har jeg fået sidste omgang modningsnåle hos akupunktøren - og en tid til at få sat nåle, der skal hjælpe fødslen med at gå i gang på næste torsdag. Så er det spændende om jeg får brug til den eller om lillemanden har meldt sin ankomst inden. (Uuuuha!) Sommerfuglene i min mave vokser hver dag. Kan slet ikke forstå, at det er ved at være nu. Nu at jeg skal til at gennemføre mit livs maraton i smerte og tungere end nogensinde (måske jeg skulle skære bare lidt ned på romkuglerne...?) - og nu at jeg skal være mor. Jeg skal have ansvaret for et lille bitte menneske - læse dets behov og lære det om verdenen på godt og ondt. Shit man! Selvom jeg glæder mig helt vildt, så synes jeg virkelig også, det er skræmmende. Pyha.

Får stille og roligt mere styr på tingene herhjemme, men der er stadig ikke så ordnet, som jeg drømmer om. Flere løse ender, men det er så typisk mig. Samtidig har jeg også shoppet lidt til mig selv. I dag kom posten med et par sko til mig. Juhu! Støvletter, som jeg har ønsket mig i hundrede år. De blev taget i brug med det samme. Man skal jo også have bare lidt nyt, så man i det mindste kan forsøge at være lækker på trods af evigt søvnunderskud efter lillemandens ankomst. Ih, jeg glæder mig SÅ meget til at gå lange ture med ham i barnevognen! (Og håber inderligt at det forholdsvis hurtigt kan lade sig gøre, uden at jeg tisser i bukserne på halvvejen og panikker over at lillemanden skal ud i den store verden.)

Så hvornår mon jeg føler mig rigtig klar til at føde? På tirsdag, når jeg har termin? Det er sgu noget underligt noget, det her med, at det kan gå i gang hvornår det skal være, men man aner det ikke. Endnu engang må jeg konstatere, at kvinder er HERRE SEJE! Tænk, at skulle gå i gennem dette uden at vide hvornår og hvor lang tid det tager. Det er fandeme sejt!

Jeg håber jeg klarer fødslen uden at gå for meget i panik. Selvom jeg ikke føler mig helt klar til smerte-maratonnet endnu, så er jeg alligevel ret klar til at blive lettere igen. I nat formåede jeg at tænde loftlyset i soveværelset med min mave i forsøget på at liste på toilettet i mørke. Super. Nåede heldigvis at slukke det ret hurtigt og min mand vågnede næsten ikke... Glæden ved at være tyk..