Så er der to (2!!) til min termin. What! Det er fandeme vildt. Føler også jeg har været gravid i hundrede år, men alligevel. Så er det selvfølgelig ikke til at vide hvornår lillemanden faktisk har tænkt sig at komme ud. Ved vores allerførste scanning, hvor vi så hjerteblink, blev terminen faktisk sat til den 16. oktober og ikke den 13. som den er nu. Det er lidt spændende om den dato bliver mere passende.
Jeg går fra at være lige rigeligt nervøs for fødslen til at glæde mig SÅ meget til vores lille dreng kommer ud og jeg dermed ikke skal være gravid længere. Der er efterhånden meget lidt energi i min krop, men mest frustrerende er, at den kommer og går som lyn fra en klar himmel. I går fx - havde glædet mig så meget til at nå en masse der og samtidig nyde lørdagen med min mand. Men hvad sker der - jeg er bare mega utilpas og træt hele dagen. Ondt i hovedet, kvalme og hiven og trækken i ben og mave. En slatten karklud. Æv. Hvilket gjorde mig trist fordi det jo ikke var sådan jeg havde forestillet mig dagen. Og så blev jeg endnu mere nervøs for fødslen. Åndssvagt.
Sent om aftenen fik jeg det heldigvis lidt bedre og i dag er også bedre. Bortset fra, at der er et eller andet, der har sat sig fast i min ryg. Hm. Det er ikke sådan at være så tung!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar