Statusopdatering

Glukosebelastningen er vel overstået og endda med et fint resultat. Jeg har heldigvis ikke udviklet graviditetsdiabetes og skal ikke undersøges yderligere. Yay! Det var ikke just en dans på roser, men synes jeg klarede det rimelig godt.
Natten og morgenen inden gik OK - der var det vandet jeg savnede allermest. Kom ind lidt efter kl. 8 og skulle så drikke en lille kande med sukker- & citronvand. Først smagte det faktisk helt godt - fordi jeg var så sulten og tørstig. Efter at have tømt kanden skulle man sidde og vente i to timer - uden at hverken bevæge sig for meget eller at falde i søvn. Javel ja! Og disse timer var sværere. Blev herre træt og utilpas - det var sgu lige før at sukker/citronvandet kom op igen på et tidspunkt. Uf. Men jeg havde heldigvis medbragt en bog, som faktisk blev læst helt færdig.
Efter de to timer kom man ind og fik et lille prik i øret, svaret med det samme og så var man fri til at gå. "Husk nu at få noget at spise og drikke nu," sagde de inden jeg gik - ja, det er der sgu ikke fare for at jeg glemmer!

Fødselsforberedelsens andet modul var i mandag og det var igen en god oplevelse. Jeg har dog ikke fået øvet mig helt lige så meget, som jeg burde og skal have indhentet lidt. Næste gang er det meningen at man medbringer sin fødselshjælper - dvs. min mand. Det er jeg ret spændt på.

Derudover er mit humør noget skiftende for tiden. Fra helt positiv og motiveret til trist med en mening om at alt er uoverskueligt til en panisk følelse af, at tiden render fra os og vi slet ikke bliver klar med alle forberedelser i tide. Suk.

Nå ja, og så må jeg indrømme at jeg glæder mig til at få min krop mere for mig selv. Ej, jeg ved det lyder vildt tarveligt - og jeg nyder virkelig også at mærke lillemanden sparke i mig, en hel vild følelse. Men synes det er hårdt at være så besværet hele tiden. At sove dårligt, at kæmpe med at tage sko på, at få smerter efter bare kortere gåture osv. En underlig ambivalent følelse fordi jeg også er lidt bange for hvordan det hele skal gå, når lillemanden kommer ud. Kan vi nu passe godt på ham? Opdager vi i tide, hvis noget er galt uden at være mega sippede 24-7?