Det er det virkelig for tiden. Både min krop og mit sind er meget sart for tiden. I dag er en god dag. Jeg har i nat sovet bedre end jeg længe har gjort. Er er helt nyt menneske. SÅ dejligt! Ellers har jeg vågnet 3-5 gange hver nat den sidste uge. Men det er vel en slags forberelse til når lillemanden kommer til verdenen.
Så er jeg også ramt af en kæmpe forkølelse. Super underligt. Har det mega varmt hele tiden og så pludselig vågner jeg op en morgen med MEGA ondt i halsen - og det ville bare ikke gå væk. Så gik det i ørerne og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været syg på samme måde. Æv. Derudover kastede jeg også op. (What, var jeg ikke færdig med det!?) Så på en dag som i går, kunne jeg næsten ikke hænge sammen - og så blev jeg ked af det.
Nå, men i dag går det altså meget bedre fysisk, hvilket også giver et større overskud mentalt. For der er jeg altså også noget presset for tiden. Min termin nærmer sig med hastige skridt - 7 uger. Yikes! Glæder mig virkelig meget - til at se min søn og til at han er udenfor min krop. Men jeg er også virkelig nervøs. Hvordan skal det gå? Hvordan skal jeg klare mit livs maraton, når jeg vejer mere end nogensinde før og langt fra er i mit livs form?? Kan jeg takle smerterne? Kan jeg holde igen, når jeg skal det? Kan jeg presse ham ud i tide eller ender det i kejsersnit eller sugekop eller andet? Hvordan bliver mit krop efterladt? Får jeg mega mange strækmærker? Og hvad med mit underliv? Puha.
Derudover er der alt det praktiske. Jeg glæder mig virkelig meget til at gå fra på arbejdet, men hvordan skal jeg nå at blive klar med alt? Det kan jeg umuligt. Bliver der pinlige, trælse løse ender? Og hvad med det herhjemme - når det at blive klar?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar