søndag den 23. november 2014

Venter stadig og læser i mens en fin artikel

Jeg synes der er gået lidt for lang tid siden mit sidste indlæg, men sagen er den, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal skrive. Venter jo stadig på at min cyklus kommer i gang igen. Har netop fået mail fra min læge om at mit hcg-niveau nu er nede på 46 og jeg ikke behøver at komme ind til flere blodprøver. Har jo fået taget en blodprøve minimum én gang om ugen de sidste 7 uger. Jeg stoppede endelig med at bløde sidste uge (welcome back, sexliv - juhu!) og tænker at min menstruation nu burde være på vej. Det kan kun gå for langsomt!

Men jeg prøver at stoppe mig selv i at gentage mine frustrationer omkring ventetid, og linker nu bare til denne artikel fra Dagbladet Information - Jeg troede, alle kunne få børn. Jeg faldt over den, da en veninde havde "liket" den på facebook i dag.

Både på Informations hjemmeside og deres facebookside er der selvfølgelig kommet en masse kommentarer af forskellig art. Jeg kan tale både for og imod flere dele af indholdet i artiklen, men synes mest af alt den er en fin beskrivelse af mange af de følelser jeg også har som ufrivillig barnløs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar