onsdag den 25. februar 2015

Dårlig til at være gravid

Jeg kæmper denne uge. Denne uge, som synes at vare en evighed. Arbejdsdagene er uendeligt lange og jeg slæber mig i gennem dem. Nu er jeg endelig nået over halvvejs i min arbejdsuge og føler mig utroligt nok ok tilpas i skrivende stund.

Fredag er dagen vi venter på. Der skal vi nemlig endelig til scanning og skulle gerne kunne se hjerteblink. Kan vi det, er vi nået længere end sidste graviditet. Det var omkring dette tidspunkt i graviditeten at jeg begyndte at bløde sidste gang, hvilket selvfølgelig har gjort mig lidt nervøs. Jeg har dog en generel bedre mavefornemmelse denne gang. Nu skal det sgu lykkes, MEN:

Jeg er herre dårlig til at være gravid! Kan slet ikke overskue det, troede ikke jeg ville rammes så slemt. Jeg ville være hende der nød at være gravid og fortsatte min hverdag næsten som normalt. I stedet har jeg kvalme 24-7, kaster op, er konstant sulten og spiser derfor også i tide og utide. Vågner endda om natten og er sulten og har kvalme! Er sindssyg træt, men vågner alligevel hver nat/morgen kl. 4 og kan ikke falde i søvn igen før kort inden vækkeuret ringer. Orker ikke noget som helst og har også fået nogle underlige røde prikker i ansigtet og på inderlårene(!)

Håber inderligt at det kun er for en kortere periode, for den sejhed jeg havde under fertilitetsbehandlingen er åbenbart væk. Pist borte. Jeg har bare lyst til at blive under dynen og græde lidt indtil jeg helt officielt kan fortælle nyheden. Hvorfor er jeg så dårlig til at være gravid?

2 kommentarer:

  1. Årh søde Stine det lyder virkelig ikke særlig sjovt! :( Synes bestemt ikke at man behøver være overskudsgravid bare fordi man har været i behandling.. Du har lige så meget fortjent at ligge under dynen og have ondt af dig selv..
    Glæder mig til at høre om scanningen i morgen - er sikker på der er et fint lille blink til jer! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak, Julie! Det er så træls kun at være en skygge af sig selv og skulle kæmpe sig gennem dagen.

      Slet