mandag den 2. februar 2015

En uskøn reminder


I dag tikkede en mail fra Blodbanken ind i min indbakke. "Det er tid til tapning" stod der - jamen jeg er jo sat på pause et år igen, pga min behandling, nåede jeg lige at tænke før det slog mig. - Fuck, der er nu gået endnu et år, hvor jeg ikke kan donere blod fordi jeg er i gang med fertilitetsbehandling. Og "når man bliver gravid, så skal man bruge alle ressourcerne selv" sagde en medarbejder i Blodbanken, dengang jeg netop havde fået en henvisning til en gynækolog fordi min cyklus var gået i stå. Hm. Det er jo forståeligt nok - man kan jo heller ikke donere blod, når man har taget alle mulige hormoner. Skal lige tage mig sammen til at ringe og sige, at jeg desværre stadig er i behandling for barnløshed og derfor bliver nødt til stadig at være "passiv donor". Medmindre jeg er heldig og de vil lade mig give lidt blod, nu når jeg ikke har taget hormoner i laaaaang tid..!? Nå nej, er det ikke noget med, at man også er i karantæne i 6 måneder efter en graviditet? Eller er det måske bare en fødsel..? Må ringe til dem i morgen..

Håber jeg kan sove bedre i aften. Har flere og flere af de nætter, hvor jeg vågner efter have sovet 20-30 minutter og derefter ikke kan falde i søvn. I stedet kommer alverdens stressende tanker myldrende ind i mit hoved og jeg hat lyst til at forsvinde langt væk fra hverdagens udfordringer.

3 kommentarer:

  1. ØØØØV Stine.. Det er bare en lorte reminder! :/
    Elsker at du har ugens dejlige detaljer, det er vigtigt at holde fast i det hele ikke er lort!
    Jeg hepper på dig/jer og håber i kan komme i gang med en behandling lige om lidt.. :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Yeah, hader de reminders! Jep, så gik der lige endnu et ÅR :/
    Dejligt du kan lide mine ugens dejlige detaljer. Kom til at tænke på det efter jeg havde set kalenderen "Passion Planner", hvor man blandt andet også fokuserer på de gode ting, der er sket. Og selvom det er små ting, så er det ting, som gør mig lykkelig i små øjeblikke i hverdagen.
    TAK fordi du hepper med! Skal vi ikke aftale at vi begge bliver gravide i næste omgang? :)

    SvarSlet
  3. Selvom det er underligt at tænke på og det bestemt ikke føles sådan når man er i behandling, så går tiden fandme hurtigt!!! Hvor blev det år lige af??

    Jeg prøver selv at give et billede af at det altså ikke kun er trist og ulykkeligt at være i behandling. Særlig til mig selv, for der er jo stadig (heldigvis) en masse ting som gør mig glad. Så jeg vil også lave en unges dejlige detajler til mig selv. :)

    SvarSlet