Dommedagen - scanningen

Så kom tiden endelig til scanningen. Jeg kastede kun lidt op om morgenen og var SÅ klar på at få det overstået. Min mand og jeg havde en dejlig morgen, men da vi kom til afdelingen meldte nervøsiteten sig, og jeg blev utilpas, synes der var utroligt varmt i ventelokalet og fik klamme hænder. Endelig blev mit navn råbt op og vi kom ind i et rum med dæmpet belysning. Efter en kort snak blev jeg beordret op på briksen og scanningen gik i gang. (Yay, første scanning udenpå maven og ikke endnu et møde med den enøjede dildo).

Hurtigt blev vi glade - det lignede jo en ægte baby på skærmen! Og den bevægede sig! Jordmoderen fortalte lidt og gav os heldigvis ret i, at der var mange gode tegn. Efter et par minutters scanning, blev vi sendt ud af lokalet igen, så jordmoderen kunne sammenligne scanningen og målingerne med blodprøven jeg havde fået taget ugen forinden. Som at være til eksamen og vente på den endelige karakter.

Her er et lille billede af vidunderet, som viste sig at have god lav risiko for at have Down's og to andre kromosomfejl. Pyha!

Nu er vi SÅ glade og glæder os allerede til næste scanning, hvor vi forhåbentlig igen kan se at alt er som det skal være. Surreal! (Nå ja, og så går jeg hver dag og tænker, at i dag må være sidste dag med opkast. Det må jo snart stoppe.)