onsdag den 29. april 2015

En update

Er ved at forene mig med tanken om, at min krop bare kaster op nu og da pga graviditeten. For det vender stadig tilbage (som i alle dage denne uge indtil videre).

Det er noget mærkeligt noget, graviditet. Så forskelligt fra kvinde til kvinde. Humørmæssigt er jeg (endnu) ikke så hårdt ramt af hormonerne, men min hud er blevet hårdt ramt i perioder og så døjer jeg lidt med kløe under højre fod. (Underligt!)

Min mand og jeg har også været til første besøg hos jordemoderen. Vi ventede i et godt stykke tid før det blev vores tur, men havde ellers en god oplevelse. Kvinden vi kom ind til havde godt 15 års erfaring og havde læst vores journal inden vi kom. Dejligt udgangspunkt. Derudover var det en lidt sjov oplevelse. Det er jo en hel ny verden. Hun skulle jo også mærke på min mave, hvilket var en lidt speciel oplevelse. Har aldrig brudt mig så godt om at blive trykket på maven. (Fingers crossed at min baby ikke skal forsøges vendes på noget tidspunkt!)

Vi hørte hjertelyd - meget sejt - og jordemoderen sagde at jeg var ganske normal. (Hvilket jo er rigtig dejligt i denne sammenhæng.)

Efter jordemoderbesøget gik turen til Riget, hvor cysten skulle tjekkes. Endnu mere ventetid. Var ved at gå helt kold. Jeg mener, er jo efterhånden en erfaring dame i forhold til ventetid i mellem lægebesøg, svar på prøver osv, men på fertilitetsklinikken har jeg meget sjældent oplevet meget ventetid i forbindelse med et besøg.
Men det blev vores tur og det var en rigtig sød læge, vi kom ind til. Hun tog sig rigtig god tid til os, hvilket var rigtigt rart. Cysten blev undersøgt, men hun ville gerne konferere med andre læger i forhold til en endelig dom. Det svar venter jeg så på nu.
Bonussen ved dette kontroltjek var, at den lille baby i min mave også blev scannet. Yay! Alt så stadig godt ud - størrelsen var som den burde i forhold til hvor langt jeg var henne osv. OG hun kunne se kønnet. Der gemmer sig en lille dreng inden i min mave! SÅ vildt!

Jeg drømmer stadig om at blive den fantastiske gravide kvinde, der dyrker sport, bager boller og bare går rundt og ser godt ud. Men i virkeligheden kæmper jeg mig gennem arbejdsdagene for tiden og kan ikke engang overskue at ordne mit hår. Hmm...

Vi har alle brug for et kys fra en ung fyr en gang i mellem - eller, det har jeg i hvert fald i dag. Værsgo'!

12 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at alt går godt, altså bortset fra opkastningerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt - og også lidt surrealistisk. Efter tre hårde år går det endelig vores vej.

      Slet
  2. Tillykke Stine.. :) Selvom cysten er noget lort, så er det altså dejligt at få lov at kigge lidt ekstra ind til baby..
    Jeg kunne overhovedet ikke vente til MD alligevel, så betalte for en kønsscanning.. Vi skal også have en lille dreng! :)

    SvarSlet
  3. TUSIND TAK, Julie - og i lige måde! Synes du ikke det er vildt at vide, at det er en lille dreng derinde!? Hvordan går det ellers med dig?

    SvarSlet
  4. Det er så vildt! Især fordi jeg hele tiden har ønsket mig en dreng (det må man ikke sige, men det er altså sandheden) og nu ligger han der inde og hygger sig. :)
    Glæder mig til at mærke ham, forhåbentlig snart! Har du mærket noget endnu?
    Kønsscanningen var udvidet og han er helt perfekt, så nu glæder jeg mig faktisk til MD scanningen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor fantastisk! Jeg har ikke mærket noget endnu - i hvert fald ikke, hvor jeg var sikker på at det var ham, så det glæder jeg mig også rigtig meget til. Så bliver det for alvor virkeligt! Glæder mig også meget til MD scanningen. Synes der er så lang tid til slutningen af maj, men det bliver forhåbentlig fantastisk!

      Slet
  5. Vores bandit insistere på at ligge meget dybt stadigvæk, så jeg er ret sikker på der går et stykke tid endnu før jeg kan mærke ham.
    Det var faktisk det eneste der var at brokke sig lidt over.. Så jordemoderen "advarede" os om at hvis han stadig gør det til MD, skal vi til en ekstra scanning i uge 34.. Men at det altså kun var 2% der stadig lå dybt i uge 34.. Og jeg brokker mig ikke over ekstra scanninger.. :D
    Det betyder så også at maven stadig er ret lille og jeg vil virkelig gerne ha' den snart begynder at se gravid ud istedet for tyk..
    Jeg skal også først til MD D. 22. maj, men det er lidt min skyld, så det kan jeg ikk brokke mig over..
    Hvor langt er du henne efterhånden? Du kan ikk være mange dage efter mig.. :) min termin er endt med at blive 3. Oktober..

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit er 13. oktober. Så nej, der er ikke langt i mellem. Lidt sjovt. Er 16+3 i dag. Skal til scanning den 26. maj.
      Jeg synes jeg har absurd stor mave allerede - nok pga for slappe mavemuskler(!) Nu må vi se hvordan det udvikler sig..

      Slet
  6. Januar var en god måned.. ;)

    Har du valgt at føde på riget?
    Altså man kan godt se at jeg er gravid og har måtte hoppe i ventebukserne i sidste uge.. Det er mest fordi han ligger så lavt, så maven sidder også lavt og i almindeligt tøj synes jeg mest at jeg ser tyk ud.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig. 2015 startede godt!
      Haha, sådan har jeg det også i meget tøj. Har haft et utal af tøjkriser :)
      Jep, skal føde Riget. Vi kan gå derover på et kvarter hjemmefra, så det er dejlig nemt.

      Slet
  7. Det kan vi egentlig også, men jeg vil gerne på Hvidovre alligevel.. Og det fik jeg heldigvis lov til.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo det gode ved frit sygehusvalg :)
      Måske vi render ind i hinanden en dag alligevel..!

      Slet