søndag den 28. december 2014

Alt for snart et nyt år

Okay, jeg har de sidste par dage skrevet på et nytårs-indlæg. I ved, en slags status over året, som snart er gået, med hvad der er sket. Men jeg blev simpelthen så ked af det. Det føles som om, jeg intet har opnået i 2014. Eller som om, at alt godt - alt tæt på succes - går i stykker lige inden jeg når i mål. Og så er jeg herre-dårlig til med det samme at rejse mig op og køre hårdt på igen.

Måske er det allemest fordi jeg føler, at jeg starter 2015 samme sted, hvor jeg startede 2014. Bare ældre, tykkere og ikke inde i en regelmæssig cyklus. Crap!

Derfor har jeg allermest lyst til at gemme mig under dynen og ignorere at et nyt år er lige på trapperne. Hvilket er rimelig meget hvad jeg har gjort i dag. (Jeg er nemlig også ramt at den klassiske flere-dages-fri-fra-arbejde-så-halsen-krasser-og-næsen-snotter. Please, røde næse, hold dig væk til nytår!)

Og det er jo løgn, at 2014 har været rent lort og jeg intet har opnået. Jeg blev gift med den allerbedste mand OG jeg blev gravid. August og september var helt fantastiske måneder, hvor min mand og jeg var på den anden ende af lykke. Åh, please, lad os få mere af det i 2015!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar