Mit internet er nede i dag, så jeg forsøger mig med et indlæg fra min trætte mobil..
Denne uge har været hård. Jeg har været rigtig træt og ked af det. Underligt nok mere ked af det her to måneder efter min abort end dagen efter. Udover at min krop ikke rigtig kan komme sig efter aborten (sygeplejersken sagde i dag at de tydeligvis ikke havde fjernet alt under operationen det er derfor der stadig er alt for meget der skal ud), så tager det pludselig rigtig hårdt på mig med al den spildtid. Måske er det fordi jeg faktisk blev gravid og nu ikke kan lade være med at tænke på, hvordan det ville være hvis graviditeten var gået godt. Men jeg bliver jo heller ikke yngre. Jeg er fucking 31 år nu!
Da vi skulle insemineres første gang troede jeg, at jeg ville blive gravid i første hug. Jeg havde også rimelig høje forventninger da vi så skulle i reagensglas behandling i år. Og man fik tre forsøg, så måtte jeg da snart blive gravid. Men så nemt skal det ikke være. Alt muligt kan komme i vejen og give endnu mere ventetid. Nu er året snart ovre og i dag har jeg fået endeligt besked - vi når ikke et forsøg mere inden nytår. Mit krop skal komme sige helt og mit hCG være helt nede (det er i dag målt til 13, yay).
Selvom jeg egentlig godt vidste at chancen for at nå et forsøg inden nytår var meget lille, håbede jeg alligevel til det sidste. Et forsøg på et år... Uoverskueligt.
Frygten for at der kommer til at gå lang tid før min mand og jeg får vores eget barn i vores arme er blevet alt for stor på det seneste. Men jeg ser bare månederne flyve forbi mens jeg stadig prøver at komme tilbage i cyklus efter en abort. Hvis jeg skal i gennem flere aborter... Kan slet ikke overskue al den tid der forsvinder.. Samtidig er min ønske om at blive mor større end nogensinde.
Puha, nu kan jeg for alvor mærke det hårde ved at være i fertilitetsbehandling. Håber jeg snart finder fornyet styrke. Kære Julemand, sender du ikke en stor portion girl power til mig i år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar