mandag den 1. december 2014

Status: 8 uger efter abort


I dag var jeg jo på Riget for at blive scannet og forhåbentlig starte en ny behandling. Men mine bange anelser var sande, og det var heller ikke min menstruation i lørdags. Min krop er ved at kalibrillere. Jeg har åbenbart stadig flere(!) blødninger liggende inde i mig, som skal ud. (Undskyld mig, var det ikke dem, som skulle fjernes ved den udskrabning jeg fik efter 19 timers faste!?) Mit hcg er nu nede på 19 og hvis jeg pjask-bløder (citat: Lægen på Riget) inden på fredag, kan de scanne mig og se om jeg er klar til en ny opstart der. Ellers tager de bare en ny blodprøve.

Jeg har nu været i efterdønningerne af udskrabningen, som jeg var gravid. (Jeg gentager mig selv, men FUCK, hvor jeg håber, at jeg ikke skal i gennem det igen, nogensinde!)

Men status er: Der skal vold meget blod ud af mig endnu før min krop er klar til at starte cyklus op igen og jeg kan begynde en ny behandling. Altså, går jeg nu og både håber, men også frygter, at det pludselig vælter ud af mig. (Det er jo sket to gange før i denne proces. Heldigvis ikke i Netto eller midt i en arbejdsdag - håber virkelig også jeg kan undgå det denne gang.)

Så ingen lyse jeans denne uge. Men er der mon noget man kan gøre for at fremtvinge at ophobet blod bevæger sig ud af ens underliv..?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar