Det er både dejligt, skræmmende og surrealistisk. Jeg håber på at lillemanden har tænkt sig at komme nogenlunde til termin - ikke for langt tid før og ikke for lang tid efter. Det er simpelthen for nervepirrende. Kommer han før, er jeg ikke rigtig klar - kommer han for lang tid efter, tror jeg, jeg når at blive rigtig nervøs.
Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg godt kan gøre det (jeg kan, jeg kan, jeg kan), men der er alligevel sommerfugle i maven og let panik nu og da. Pyha.
Samtidig er jeg blevet noget mere besværet de sidste par dage. Hver gang jeg skal rejse mig fra siddende eller liggende position, kræver det rigtig meget arbejde og gør faktisk ondt. Mine ben skal bruge flere skridt, før de kan gå normalt. Underligt og ikke ligefrem kønt. Total flodhest.
Kan også godt mærke, at sommerfuglene i maven, gør mig mere sensitiv. Der skal ikke så meget til at slå mig ud. Der er så meget, jeg gerne vil, men energien er ikke til så meget. Og så er der de ting, som jeg gerne vil have at manden også skal kigge nærmere på... Det er sgu ikke helt nemt hele tiden.
I morgen skal jeg til et nok allersidste cyste-tjek og derefter til jordemoder. Og så er planen at få ordnet en del småting, så jeg føler, jeg har været effektiv, når dagen er omme. Det plejer altid at hjælpe på både sommerfugle og humør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar