Googlemonstret

Googlemonstret er kommet frem fra sit skjul. Synes kun det har holdt sig væk meget kort tid ad gangen siden aborten, og det er som om jeg har været hele internettet i gennem og er begyndt at klikke på links, jeg allerede har læst. Suk. Prøver at finde på nye formuleringer, så der kan dukke nye, spændende ting frem, men det sker ligesom ikke. Og det hjælper jo heller ikke at google. Jeg ved det jo godt. Lige gyldigt hvad du taster ind kan der findes svar i øst og vest. Især når der googles graviditets- og cyklussymptomer. Alligevel gør jeg det igen og igen.

I morgen skal jeg til scanning - i lørdags kom der nemlig pludselig blod ud af mig efter to uger uden. Juhu!, tænkte jeg, min krop er back on track! Men blodet kunne ikke engang fylde en tampon og er pist forsvundet igen, så nu bliver jeg selvfølgelig i tvivl om, om det heller ikke denne gang var min menstruation. Det må de gøre mig klogere på i morgen tidlig på Riget - krydser mine fingre. Vil SÅ gerne nå et forsøg til inden jul og nytår. (Om 10 dage er det TRE ÅR siden, jeg smed p-pillerne).

Dilemma og alt for mange tanker

En af de aftener, hvor jeg bare har lyst til at gemme mig væk og lade som om at hverdagen ikke eksisterer. Har en rigtig presset arbejdsdag foran mig i morgen og kan mærke det påvirker mig helt vildt meget. Det gør det ikke bedre at læse blogs med smukke, seje gravide kvinder og derved komme til at tænke på, at jeg ville være snart fire måneder henne i dag, hvis alt var gået efter planen.

Udover hele udfordringen omkring fertilitetsbehandling og alt hvad det fører med sig, har jeg også mange tanker om mit job. Jeg har i lang tid tænkt at jeg ville noget andet, men har svært ved at finde ud af hvad. Jeg vil ikke skifte job for enhver pris, men jeg har brug for et job, som er mere flexibelt, stabilt og med bedre forhold og også gerne udviklingsmuligheder. Samtidig synes jeg, at det er svært at søge et nyt job mens jeg er i fertilitetsbehandling. Lige nu både bor og arbejder jeg ret tæt på det sygehus, hvor jeg er i behandling, og det er forholdsvis nemt at finde tid til scanninger om morgenen/formiddagen, men til gengæld presset, når jeg skal sygemeldes i forbindelse med ægudtagning. (Har jo kun prøvet én ægudtagning indtil videre).

I en ønskeverden bliver jeg gravid og søger så nyt job og får det enten mens jeg er gravid eller efter jeg har født. Men nu er snart gået tre år uden det er sket, så jeg kan jo heller ikke bare vente og regne med at det snart kommer. Udover at jeg ikke bliver yngre i forhold til graviditet og blive mor, så bliver jeg jo heller ikke ligefrem yngre i forhold til et eventuelt brancheskift.

Det er ikke altid nemt at være voksen.

Venter stadig og læser i mens en fin artikel

Jeg synes der er gået lidt for lang tid siden mit sidste indlæg, men sagen er den, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal skrive. Venter jo stadig på at min cyklus kommer i gang igen. Har netop fået mail fra min læge om at mit hcg-niveau nu er nede på 46 og jeg ikke behøver at komme ind til flere blodprøver. Har jo fået taget en blodprøve minimum én gang om ugen de sidste 7 uger. Jeg stoppede endelig med at bløde sidste uge (welcome back, sexliv - juhu!) og tænker at min menstruation nu burde være på vej. Det kan kun gå for langsomt!

Men jeg prøver at stoppe mig selv i at gentage mine frustrationer omkring ventetid, og linker nu bare til denne artikel fra Dagbladet Information - Jeg troede, alle kunne få børn. Jeg faldt over den, da en veninde havde "liket" den på facebook i dag.

Både på Informations hjemmeside og deres facebookside er der selvfølgelig kommet en masse kommentarer af forskellig art. Jeg kan tale både for og imod flere dele af indholdet i artiklen, men synes mest af alt den er en fin beskrivelse af mange af de følelser jeg også har som ufrivillig barnløs.

Aldrig igen (please)

Min krop er simpelthen ikke lavet til at få en abort! Jeg håber virkelig, jeg aldrig skal gennem det igen. Er SÅ træt af det! Alt for meget blod, alt for mange bind (tamponer er forbudt) og alt for lidt sex!

Det er i dag 6 uger siden jeg fik en udskrabning efter en såkaldt missed abortion og min cyklus er stadig på vildspor. I dag føles det faktisk som om jeg har ægløsning, men der har jo ikke været meget action under bæltestedet denne uge eftersom blodet har overtaget mit underliv igen. Crap!

Håber virkelig min krop snart er back on track og vi kan nå at få lagt æg op igen inden klinikken går på juleferie. (Ja, det sker åbenbart allerede 5. december). Og det var så det år! Én ægudtagning har vi nået i år, én! Please vi kan nå at squeeze en extra med - kom nuuuuu, krop!

Det Røde Hav

Hvor meget blod kan der komme efter en udskrabning!? Det er nu over 5 uger siden og jeg bløder fandeme stadig. Heldigvis har der været nogle pauser (ellers ville vores sexliv jo være dømt helt ude) og troede faktisk den ene gang, at det nu var min menstruation. Men nej, mit hcg-tal er stadig forhøjet og jeg citerer lægen, der scannede mig for et par dage siden "du er slet ikke inde i en almindelig cyklus endnu". Jamen, tak for det da. Jeg venter da bare lidt længere. Tror næsten jeg har brugt halvdelen af 2014 på at vente!

Krydser fingre for at mit hcg-tal endelig er så godt som i nul i slutningen af ugen. Det havde åbenbart også været meget højt i forhold til hvor langt jeg var henne (over 80.000 i 7.-8. uge), men det må sgu gerne fyre op for halveringstiden.

Håber aldrig jeg skal i gennem en abort igen.

Nu på Bloglovin

Efter opfordring af en anden blogger, forsøger jeg nu at oprette mig på Bloglovin. Måske kan det hjælpe mig med at få nogle læsere - og om ikke andet bliver klogere på blogland og ikke glemme fine blogs, når jeg falder over dem. Ih, jeg vil blive glad hvis jeg får nogle faste læsere engang!

Follow my blog with Bloglovin

Et år ældre

Så skete det. Endnu en fødselsdag uden et barn eller en graviditet. Eller, jeg er jo faktisk nået et skridt videre. Nu kan jeg sige, at jeg har været gravid. Hvilket jo er fantastisk. Meeeen det der er knap så fantastisk er, at jeg ikke aner, hvornår jeg bliver gravid igen og om det så lykkes at få et rask barn ud.

Jeg endte med at have en rigtig dejlig fødselsdag i går, men jeg undgik ikke tårer. Faktisk blev jeg lidt overasket over det. Ud af det blå kom de - lige inden vi skulle have gæster selvfølgelig. Og jeg kunne næsten ikke stoppe igen. Så fucking uretfærdigt, at jeg stod her til min fødselsdag og burde være ca. 3 måneder gravid, men nej, sådan skulle det ikke være. Og det gør ondt. Tænk at det skal være så svært at få børn...

Til gengæld fik jeg fortalt om det hele til en af mine veninder i fredags. Jeg har ville fortælle det til hende så mange gange uden at få det gjort. Men det var så rart. Så håber jeg bare, jeg snart kan fortælle hende, at jeg er gravid (igen).