Testdag

Tager en dyb indånding. Sidder på sygehuset og venter på at det bliver min tur til at få taget blodprøve. Estimeret ventetid 22 minutter. Rundt om mig sidder der intet mindre end fire gravide(!) Typisk.

For jeg er jo ikke gravid. Heller ikke denne gsng. Æggene på frys er væk. Jeg kæmper for at holde tårerne tilbage her midt i venteværelset. Har lyst til at blive hjemme under dynen hele dagen. Binge en eller anden ligegyldig serie og spise mad i sofaen. I stedet kalder en aftenvagt og jeg prøver at gøre mig mentalt klar, så jeg ikke går i stykker ved den mindste kommentar.

Jeg vågnede tidligt i morges efter flere gange at have drømt at jeg tog en test, som viste sig at være positiv. Jeg kunne godt mærke, at jeg nok ikke ville få en positiv test alligevel, så jeg besluttede mig for at gå ud og tage en test og få besked. På den måde havde jeg lidt tid til at sunde mig og være ked af det, hvis den var negativ. Jeg ville ikke risikere at blive ringet op og få den dårlige besked mens jeg stod på arbejdet. Det kunne jeg slet ikke rumme.

Kan ikke rigtig overskue det. Er åndssvagt ked af det, men prøver at samle mig sammen og tænke på det ting, jeg så må gøre. Det er den uvished, der fylder. Som den gør for alle, der er ufrivilligt barnløse.

Kan vi ikke bare slette i dag fra kalenderen?

Troen er forsvundet over natten

Pis. Det er som om, at jeg har mistet troen henover natten. Lige pludselig tænker jeg, hvad er andeledes end sidste måned? Kunne de symptomer her ikke ligeså godt være indbildske - eller nogle, der kommer, fordi jeg tænker så meget på det? Jeg har lyst til at gemme mig under dynen resten af ugen. Kan mærke tårerne presse på og ved, at jeg bliver rigtig ked af det, hvis jeg heller ikke er gravid denne gang. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal købe en test selv og teste i morgen tidlig. Om det gør noget godt for mig. Eller om jeg bare skal vente på prøvesvaret. Jeg ved det sgu ikke. Jeg har lyst til at flygte fra virkeligheden. Det er også forvirrende, at jeg ikke har styr på, hvor jeg er i min cyklus. Ellers rettere, hvor lægerene mener jeg er. Det skulle jeg have spurgt om. For umiddelbart regner jeg mig frem til, at jeg først ville være 4+0 på fredag, men så er det vel underligt, at jeg allerede skal have taget blodprøve i morgen. Det ville dog give lidt ro i sindet i forhold til det faktum, at jeg ikke mærker alle symptomer, som jeg har haft ved tidligere graviditeter. Jeg har også gået og tænkt, at måske er det bare fordi at de andre graviditeter var drenge og denne måske er en pige og derfor er symptomerne helt anderledes.. Hvad man ikke bilder sig ind for at få det til at passe til den virkelighed, man drømmer om. Eller, ikke man - jeg.
Spiloppen vågner vidst nu - dagen går for alvor i gang og jeg må prøve at gemme de trælse tanker og følelser lidt igen.

Venter stadig..

Åh, er ved at blive sindssyg af at vente. Fordi jeg håber SÅ meget. Fordi jeg har nogle symptomer, men ikke mange. Fordi jeg er i tvivl om hvor langt jeg er henne, hvis det er, bliver jeg endnu mere i tvivl. Fordi jeg ikke kan gennemskue hvor ked af det jeg bliver, hvis jeg ikke er gravid. Jeg har den positive hat på denne gang og tror virkelig på, men samtidig bliver jeg også i tvivl flere gange om dagen. Åh, kan det ikke bare blive test-dag snart!?!

Tiden må da være inde

Der må da være noget i gære. Det må da være tid til en succesfuld graviditet til mig nu.
Selvom dagene går hurtigt bliver der ved med at synes uendeligt langt til onsdag, hvor jeg skal have taget blodprøve. Jeg går og overbeviser mig selv om, at den er her denne gang. Jeg er ved at blive gravid. Jeg er dog ikke 100% overbevist, men har masser af murren og markant mere træthed end sidste måned. Men for søren, det kan jo bare være fordi jeg tænker så meget på at blive gravid, at min krop spiller mig et puds. I hvert fald er der intet at se eller mærke på mine bryster endnu, men jeg håber SÅ meget!