Gravid, ikke gravid...

Den ene time tænker jeg, at jeg nok er gravid, men den næste er jeg sikker på, at jeg ikke er gravid. Jeg har ikke rigtig nogle symptomer - ingen øget tissetrang eller voksende bryster - kun lidt murren nu og da. Jeg er også lidt forvirret over dagene. Både fordi min cyklus denne måned jo slet ikke var, som den plejer, og fordi jeg er ret rusten i hele forløbet i behandling. Det er dog meningen, at jeg skal have taget blodprøve den 8. oktober - næste mandag. Jeg skal bare liiige finde ud af hvordan jeg skal få det til at gå op med arbejdet. Har noget vigtigt i starten af dagen, som ikke kan rykkes, og det er åbenbart ikke længere muligt at bestille tid til blodprøve i Roskilde mere. Hm.

Jeg kan nu mærke, at jeg helt sikkert bliver skuffet, hvis jeg ikke bliver gravid og nok også ked af det. Med til det hører nok også de to nye annoncerede graviditeter i min omgangskreds. Jeg vil så gerne være med i den klub.

Så ruger jeg

En uge er gået, og siden i går har jeg ruget på vores mulige science fiction baby. Det har vi lidt i sjovt kaldet det lille æg, fordi det blev udtaget og befrugtet helt tilbage i februar 2014. Vores søn blev undfanget i januar 2015. Så hvis der kommer en graviditet og senere en baby ud af denne ægoplægning, så er den spire fra næsten et år før vores søn startede med at gro inde i mig. Det er lidt science fiction-agtigt og surrealistisk.

Nu skal jeg bare vente. (Bare?) Og så lige finde ud af hvornår jeg kan få taget den der blodprøve, da det passer virkelig dårligt med mit arbejde den dag, det egentlig skal være. Typisk.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg vil reagere, hvis jeg begynder at bløde. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig bliver skuffet, men kan ikke rigtig mærke, hvor skuffet, jeg bliver. Om det bare bliver lidt eller om det kommer til at fylde meget. Det kommer måske også an på, om jeg inden da får nogle symptomer på graviditet. Det hele er mærkeligt lige nu..

Fertilitetsbehandling 2.0

Ja, så er det for alvor i gang igen. Denne uge har jeg været på Riget to gange og om 20 minutter skal jeg stikke mig i maven for første gang i fire år. Puha. Det er lidt surrealistisk.

Der er kommet nye møbler på gangen, hvor alle pænt sidder og venter, men ellers ligner det umiddelbart sig selv det hele. Jeg er blevet mødt af søde og tålmodige læger og sygeplejesker, og i dag har jeg været nede og købe den ægløsende sprøjte. På torsdag skal jeg så ind og have lagt ægget op. Hvis det altså overlever optøningen. Jeg havde helt glemt hvor omstændigt det var. Jeg skal ringe ind kl. 9.45 og der får jeg så at vide hvornår jeg skal komme ind. Som i om 1½ time eller om 3 timer. Hmm... Det er ikke super foreneligt med et arbejde 40 km. væk. Ville ønske jeg kunne tage en hjemmearbejdsdag. Det ville være så meget nemmere.

Jeg sender en kærlig tanke til alle jer, som er i behandling og ikke lige bor eller arbejder rundt om hjørnet fra jeres behandlingssted. Jeg vidste godt, at jeg var heldig før - at jeg både boede og arbejde lige ved siden af Riget. Men det er først nu, hvor jeg er startet i behandling igen, er det virkelig går op for mig, hvor heldig jeg var. - Og hvor omstændigt og ekstra pressende det er, når man ikke lige bor eller arbejder ved siden af.

Jeg kan ikke lige forestille mig, at jeg bliver gravid lige om lidt, men måske sker det. Det er mærkeligt. Jeg håber sådan, at det enten sker og så lykkes helt eller også ikke sker lige nu. Jeg orker ikke at blive gravid for så at abortere før eller senere. Please, ikke mere af det, krop.

På tirsdag starter det igen

På tirsdag starter det hele for alvor igen. Jeg skal ind på Riget - indgang 4 og op på 7. sal, som jeg har været så mange gange før. Det er bare rigtig lang tid siden, og der føles virkelig underligt, at skulle derind igen. Gad vide om der stadig er nogle af de samme læger og sygeplejesker..?

Jeg har lidt lyst til at flygte fra det hele. At skulle i behandling igen virker som et kæmpe bjerg, jeg skal bestige. Selvom det jo faktisk bare er fryseæg, og jeg slet ikke skal pumpes med hormoner, som når man skal i gennem ægudtagning. Der er jo også risiko for, at ægget ikke klarer sig i gennem optøningen. Vidst nok en ret stor risiko. Jeg er ret spændt på hvordan jeg kommer til at reagere gennem det hele. Mest af alt fylder det, at det forstyrrer på mit arbejde. At det bliver så tydeligt, at jeg har gang i et eller andet, at noget ikke er, som det plejer. Tænk, så heldig jeg var tidligere. At jeg både boede og arbejdede lige ved siden af Riget, men endnu mere, at jeg styrede vagtplanen og på det tidspunkt arbejdede sammen med den skønneste kvinde, som dækkede for mig, når jeg lige skulle scannes eller lignende. Nu både bor og arbejder jeg langt væk fra Riget. Det synes jeg, er uoverskueligt.

Vi har rocker travlt på arbejdet, men på tirsdag går jeg kl. 11 fordi jeg har en tid på hospitalet. Det er træls, at misse det meste af en dag, men det er ok. Udfordringen kommer, hvis jeg skal scannes igen om et par dage, og dermed igen miste noget tid. Det holder ikke rigtig. Det synes jeg er stressende. Det kan være, at jeg så fortæller det hele til mig chef. Men det synes jeg bare også er træls. At mit privatliv pludselig slet ikke er privat. Det har jeg ikke lyst til.

Anyway, på tirsdag ved jeg mere. Lidt, i hvert fald.

Skuffet før tid

Nå. Samtidig med at mandagen kom med 200 km/t i morges, blev mine sidste forhåbninger om en mulig gravidtet i denne omgang kørt helt i stykker. I går - ud af det blå - var der pludselig en smule blod på papiret, da jeg var på toilettet. Seriøst? Kommer min menstraution nu? Fem dage FØR tid? Hvad er nu det for noget? Måske det kunne være en implantationsblødning? Selvom blodet var friskt. Da der ikke lige umiddelbart kom mere, holdt jeg håbet lidt i live og lod Google-monstret få frit spil om aftenen. Men i nat - da jeg var oppe på grund af min søn - kunne jeg godt se, at håbet var ude. Efter tre måneder med en cyklus på præcis 31 dage, har jeg nu fået min menstruation fem dage for tidligt. WTF! Jeg er SÅ skuffet.

Anyway, det betød jo så, at jeg skulle ringe til Riget i dag. Jeg har fået en tid til tirsdag i uge. Lige midt på dagen. Uf. Hvad gør jeg lige med arbejdet så? Det skal jeg lige tænke lidt over... Håber ikke jeg skal ind for mange gange. At det bliver for omstændigt.

Stort håb, men lille tro

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så meget lyst til at være gravid samtidig med, at jeg overhovedet ikke mærker nogle symptomer. Damn. Ingen udtalt træthed, voksende bryster eller murren i underlivet. Hvis jeg blev gravid nu, så ville det bare være så nemt - så kunne vi undgå at få lagt fryseæg op. Ingen scanninger i arbejdstiden og dermed kunne jeg blive fri for tankerne omkring hvor meget jeg sige - eller ikke sige - til min leder. Det er virkelig gået op for mig, hvor heldig jeg var, da jeg var i behandling sidst. Jeg både boede og arbejdede meget tæt på Riget. Det gjorde det altså meget nemmere, at nå en scanning inden arbejde. Derudover var jeg med i et forsøg, som betød, at jeg havde de samme tre sygeplejesker og jeg nærmest kunne komme til, når det passede mig. Sådan bliver det jo ikke denne gang.

Jeg synes det virker totalt uoverskueligt Måske især fordi jeg ikke husker hvordan det præcist foregår. Det romantiske brev i min e-boks gjorde mig ikke meget klogere. Vi har nu lavet en plan for dig og du skal ringe på din første blødningsdag. Jo tak, men hvad er planen? Hvor mange gange skal jeg komme og hvornår? Kan jeg risikere at skulle komme flere dage i streg og hvornår på dagen er det typisk..?

Det er nu ikke fordi jeg har det store overskud til at fylde dagen med kvalme, træthed og opkast. Det kan jeg faktisk slet ikke overskue. Jeg er heller ikke blevet så fysisk stærk endnu, som jeg burde. Men i og med, at jeg nu virkelig gerne vil gøre min søn til storebror og har mere klarhed over min arbejdssituation, så tror jeg, det vil gøre det nemmere. Fordi jeg vil blive ovenud lykkelig, når jeg bliver gravid. Så skal det bare holde, når det sker. Der hersker ingen tvivl om, at jeg vil betale mig til en tidlig scanning, hvis det ikke er via behandling, at jeg bliver gravid. Jeg skal ikke risikere at gå rundt med en "falsk" graviditet i mig længere endn højst nødvendigt..

Uh, alle de skriverier om graviditet har sat gang i murren. Om en lille uge ved jeg besked...

Akavet samtale hos lægen - nej, jeg er ikke gravid

Jeg er super dårlig til situationer, hvor en person har misforstået noget eller taget fejl i forhold til mig. I stedet for at fortælle personen, hov, du har vidst blandet mig sammen med en anden eller nej, jeg tror du misforstår, så spiller jeg med på "legen". Og det er så dumt. I går var det hos lægen.

Mens lægen venter på at komme i gennem til en hudlæge (fordi hun var i tvivl om et modermærke, som jeg har fået), small talker vi lidt. Så siger hun noget a la: Nu skal vi også snart se til din graviditet. Jeg tænker først, at hun mener, at vi måske skal tale om hvordan det går, nu når jeg skal i behandling igen. Også da hun fortsætter: Hvordan går det med det? Jeg svarer, at det går stille og roligt, men fornemmer så, at vi ikke taler om det samme. Det bliver bekræftet, da hun lidt efter bliver mere konkret: Ved I hvad det bliver? Holy moly, nu kan jeg ikke længere lade som om, at jeg tror, hun taler om min behandling. Jeg kan ikke overskue det, men får sagt noget i stil med Nej, nu tror jeg vi taler forbi hinanden. Jeg var gravid, men er det ikke længere, men vi har æg på frys, som vi skal til at bruge. Samtidig har jeg lyst til at krybe langt ned under gulvtæppet. Jeg synes det er SÅ akavet! Jeg kunne ikke helt tyde, hvor akavet min læge syntes det var, men hun sagde ikke rigtig noget om det, men talte bare videre om vores forsøg på at få børn. Nu når jeg tænker over det, var det faktisk utroligt upassende, da hun blandt andet efterfølgende sagde, at det jo er sjovere at lave børn selv. (Da jeg fortalte, at jeg ikke helt kunne overskue at tage ind til scanninger i tide og utide.) Jo tak, det synes jeg da også, men det er ikke bare os alle, der lige bliver gravide, når vi har lyst. (Min læge har fire børn.) Den stakkels læge har sikkert også alt for mange patienter, men det var sgu lidt uheldigt - og mega akavet.