Tirsdagstanker

Om én uge (1!) skal jeg tilbage på job. Sindssygt. Hvor blev tiden af!? Tænk, at jeg ikke har været på arbejde i snart 10 måneder og tænk, at jeg har været mor i snart 9 måneder. Det er for vildt.

Jeg er blevet mere hårdfør og erfaren på visse områder af moder-rollen, men føler mig også meget ny på andre områder. Og mere sårbar. Pisse irriterende. Og så er der søvnmanglen. Hvordan skal det gå med den, når jeg starter på job igen? Lillemanden sover nemlig ikke i gennem. Han har ellers lige haft en god periode, hvor jeg ammede ham mens han sov ved 23-tiden og han så først vågnede igen omkring kl 4. Og derefter igen kl 7. SÅ lækkert. Meeeen de sidste to nætter har der været flere opvågninger igen. Med mere gråd. Tror han drømmer. Nu prøver vi at bytte plads i sengen, så min mand ligger tættest på lillemanden. Så må vi se hvordan det går. Åh, jeg ville elske at sove lidt flere timer i træk.

Er lidt bange for at tude på wc'et på jobbet. Fordi jeg savner lillemanden. Og fordi jeg ikke kan overskue kaosset på jobbet. Er også lidt bekymret for hvordan det bliver med mine mælkefyldte bryster... Og sidst, men ikke mindst, er jeg lidt bekymret for min trøste-spisning. Kommer jeg til at spise alt muligt lort fordi jeg intet overskud har? Eller kan jeg faktisk tage mig sammen og spise godt, så jeg også kan tabe mig lidt?

En gammel "ven"er tilbage

Cysten er vendt tilbage fra de døde. Seriøst. Det troede jeg alligevel ikke efter den til de sidste par kontroller nærmest ikke har været til at finde. "Den er helt klappet sammen." Not any more. Suk. Den genstridige satan. Den er kun 3 cm stor nu, så de vil ikke gøre noget ved den i den størrelse. Men har fået ny kontroltid i december og så må vi se til den tid. På en måde håber jeg, at den vokser og dermed bliver fjernet. På den anden side har jeg ikke meget lyst til at skulle opereres. Der er jo bare det, at det var, da den blev støvsuget for indhold, at jeg blev gravid. Så er lidt bange for at den vil forhindre en eventuel fremtidig graviditet, hvis den bliver ved med at være der.. 

Lyst til at flygte

Har lyst til at flygte fra virkeligheden lige nu. Den virkelighed, hvor jeg skal tilbage i mit gamle job, når min barsel slutter om knap tre uger. Mit gamle job, som nu har ny chef, nye kollegaer og delvist nyt personale. Samtidig en masse rod og ting der skal ordnes på ny. Suk.

Har lyst til at arbejde, men ikke rigtig lyst til at komme tilbage til en bunke rod, jeg skal ordne på ny. Forudser en masse frustrationer og dage, der ikke rigtig hænger sammen. Så meget for at det skulle være nemmere at vende tilbage til et kendt job efter barsel. Bliver virkelig nødt til at finde noget nyt. Har sådan lyst til noget nyt. Blive udfordret på nye måder og lære nye ting. Men hvor skal jeg søge? Hvad skal jeg søge? De få stillinger jeg har søgt, har jeg fået afslag på. Kom ikke engang til samtale. En følelse af total fiasko. Hvorfor kan jeg ikke trænge i gennem? Jeg MÅ finde en løsning snarest. Så jeg kan blive den bedste udgave af mig selv.

For herhjemme har jeg den dejligste familie. Jeg knuselsker min mand og søn og jeg vil så gerne have hverdagen til at fungere uden alt for mange frustrationer. Det er jo rigeligt presset i forvejen med sådan en lille purk og to voksne med fuldtidsjob.

Så lige nu - i det dette øjeblik - vil jeg lade job-frustrationerne ligge og gøre klar til at vi får gæster. Der er indtørret mad på bordet, alle er klistrede i varmen og der er lige et par rum, som skal rengøres.

En boble der snart brister

Har gemt mig i en barsels-boble. Har tænkt en del på blogger, men slet ikke rørt den. Overhovedet.

Nu har jeg tankemylder og ubehag i kroppen. Min hals er også som sandpapir og jeg frygter en forkølelse er på vej. Men det er ikke det der giver tankemylder. Det er sandet i barsels-timeglasset, som er ved at løbe ud. Jeg skal tilbage på job om lidt over tre uger. Til en ny chef, nye kollegaer,  til dels nyt personale og så gammelt rod. Suk. Magter det faktisk ikke. Dårlige arbejdstider også. Har sendt flere ansøgninger ud, men det har ikke givet pote endnu. Føler mig som en fiasko på den front. Hvorfor vil de ikke have mig? Har seriøst brug for et nyt job. Med nye udfordringer og muligheder. Men også bare med bedre forhold. Det er sgu ikke nemt at blive voksen. Fandens også.

Many years ago, på Kvindernes Internationale Kampdag

I dag er det præcis 20 år siden at jeg fik min menstruation for første gang. What, 20 år!? Jeps, er sgu blevet gammel. Husker præcis hvad jeg lavede den dag. Havde en veninde på besøg, da jeg opdagede blod, men sagde ikke noget, da vi ikke var super tætte. Fortalte det til min mor, da hun kom hjem og hun fortalte det så til min far, som satte en stjerne i kalenderen. Lidt sjovt. Fra den dag blev jeg lige lidt mere voksen, lidt mere ansvarlig.

Tingenes tilstand

- Spiser alt for meget med sukker i og amningen kan ikke rigtig holde trit med det længere. Resultat: Mere af den bløde mor-mave. Jeg MÅ virkelig snart tage mig sammen og gøre noget ved det.

- ELSKER stadig det der mødregruppe!

- Lillemanden er sgu helt fantastisk. Alle de udtryk og lyde han kan lave. Han er en ægte spilop oooog lader til at have noget af et temperament, er spændt på hvordan det udvikler sig(!)

- Er sikker på, at der ville være mindre had og krig i verdenen, hvis flere mennesker vågnede op til en smilende, pludrende baby. Ægte lykke-serum!

- Vi flytter forresten fra nørrebro! Som i helt ud af byen. Som i flyttemændene kommer i morgen. Som i der er kasser over det hele og jeg burde gå og gøre rent. (Ja ja, jeg gør det om lidt.)

- Er ikke helt klar til at forlade skønne nørrebro, men for søren, hvor jeg også glæder mig til vores hus. Der er alt hvad vi ønskede. Det bliver for vildt - men også meget voksent. (Tør jeg nu være alene hjemme derude på en villavej..?)

- Magter ikke rigtig, at der kun er lidt over 4 måneder til jeg skal tilbage på arbejde. STOP TIDEN!

- Er SÅ klar på forår. Som i væk med vinterjakken og frem med læderjakken.

- Månederne på barselsdagpenge er begyndt. Uf. Jeg er ikke fan.

- Min krop er stadig helt fucked - alt for slatten. Kunne virkelig godt bruge en god omgang massage af hele min krop - fra tå til isse.

- At blive mor har gjort mig stærkere og mere sårbar på én og samme tid. Det er en meget underlig følelse og kan stadig ikke helt forstå, at jeg har lavet et lille menneske. Det er sgu for vildt.

Mødet med vaccinen

Noget forsinket fik lillemanden sin første vaccine i går. (Jep, lægen havde ekstra åbent på en søndag.) Selve stikkene tog han SÅ fint - jeg blev SÅ stolt, haha. Han græd i max 30 sekunder efter at være blevet stukket og så havde han glemt alt om det. (Jeg havde været alt for bekymret for hvordan han ville reagere på nålene og var nærmest lige ved selv at græde, da han skulle stikkes - slap lige af, nybagte mor!)

Meeeen senere på dagen blev han ret pylret, ville ikke spise, men KUN være hos mor eller far og vi måtte IKKE sidde ned! (Fatter stadig ikke hvordan babyer mærker forskel på om man står op eller sidder ned, men det gør de tydeligvis.)
Hen ad aftenen fik han ligesom mere og mere ondt i maven - undrer mig om vaccinen kan drille maven..? Så en hård nat med nogle store skrig-ture og en kæmpe ble kl. 3.45. Det sker ellers nærmest aldrig om natten. Derefter blev det lidt bedre, hehe. En smule feber i morges og ret pylret, men efter en god lur midt på dagen, virker det som om, han er ved at være sig selv igen. Jeg krydser fingre for en GOD nat i nat!

The Silver Lining

I tirsdags blev min mor opereret og fik fjernet kræftknuder i begge bryster. Men det gik rigtig godt og de regner med at hun bliver helt rask. Hun skal have stråler om en måneds tid og så skal de selvfølgelig undersøge de knuder, de har fjernet, nærmere.

Det er meget surrealistisk for mig. Min mor har det bedre, men er stadig meget rystet over det hele og derfor meget, meget træt.

Min mor har kræft - yikes - men lægerne mener de kan kurere hende. En meget tyk silver lining på den store sorte kræft-sky. Jeg føler mig meget heldig og alligevel synes jeg det hele er lidt uoverskueligt, og så er der den lille frygt indeni for, at der kommer noget andet kræft pludselig. Uf. Krydser fingre for det ikke sker. I hvert fald ikke lige foreløbig. Giv os lige nogle år uden store bekymringer, ikke?

Det er underligt, at min mor er syg. Hun har altid været den stærke. Altid. Kun med enkelte undtagelser. Hun er der altid for alle. Hun er god at tale med, kan med det samme høre på én om alt er godt eller helt modsat. Shit man, ét er, at min mor er ved at være halvgammel - hun rundede de 65 sidste år- men at hun også er syg.. Puha, det er fandeme hårdt. Hun har jo været her hele mit liv, jeg kan slet ikke forestille mig min verden uden hende. Nix, hun bliver simpelthen nødt til at bliver MANGE år endnu!

Lige nu sidder jeg ved min mands computer og skriver. Han er ude med drengene og min egen computer er barrikaderet af vasketøj og flyttekasser. Min søn ligger her på skrivebordet ved siden af mig. Jep, vi har enorme skriveborde, så der er plads til at han kan ligge på et legetæppe med god afstand til alle kanter. Ja, det er helt sikkert ikke politisk korrekt, men jeg nyder at kunne have få øjeblikke ved computeren mens jeg stadig kan have øjenkontakt med lillemanden.

2 x første gang

I dag skal lillemanden og jeg i svømmehallen for første gang - sammen med mødregruppen. Jeg er meget spændt. Håber han kan lide det - og at jeg kan takle hele situationen med ham i bad og mig selv i bad på samme tid. Liiidt spændt. Derudover skal jeg have badedragt på for første gang i usandsynlig mange år. Kan slet ikke huske hvornår det sidst skete - og så endda i min skønne efterfødselskrop. Great. Oh well, sådan bliver det - med blød topmave & slasket bagdel, svømmehal, here we come!

I går grinte lillemanden rigtigt for første gang! HELT FANTASTISK! Med lyd og det hele. SÅ dejlig en oplevelse. Forhåbentlig begynder han at gøre det mere og mere.

To dejlige ting, som kan distrahere mine tanker lidt - netop nu sidder mine forældre nemlig til samtale og får info om min mors kræft. Føj for pokker. Gå væk, klamme virkelighed, det hele var lige så godt.

Når lykken vender

Efter over tre års kamp, kom lillemanden endelig til os og selvom det ofte er hårdt, er vi jo SÅ lykkelige. Endelig lykkes det for os. Jeg kunne blive gravid og jeg kunne gro et lille menneske helt indtil det var klar til at komme ud i verdenen. Kæmpe succes. Alle andre problemer blev pludselig mindre.

De seneste par uger har det fyldt mere og mere hos mig, at jeg gerne vil finde et nyt job. Af flere årsager.  Jeg har lyst til at lære mere og prøve noget nyt. Derudover drømmer jeg også om et job med lidt bedre vilkår - især nu hvor jeg er blevet mor.

Men nu er der sket noget, som overskygger alt det. Min mor har fået brystkræft. Vi ikke meget endnu, men hun er dødsens angst og i nat blev jeg det også. Hvad hvis jeg snart mister min mor? Det er jeg slet ikke klar til! Hvad så med min far og min søster? Vil min søn ikke kunne huske sin bedstemor? Hvordan bliver min hverdag og hvordan skal jeg kunne fungere? Uoverskueligt og uvirkeligt.

Mandag på en torsdag

I dag har været (er) en kamp. Er helt udkørt. En pjevset søn og i den grad en slatten mig. Jeg er træt, har fedtet hår, tør hud, stoppet næse og smerter i lænd og ben. Har tudet flere gange. Tidligere på dagen faldt jeg i søvn i lænestolen med lillemanden i mine arme. Helt udkørt. Da jeg vågnede fik jeg gået en lille tur med én fra mødregruppen, som allerede var ude. Det gav noget fornyet energi, meeen kan godt mærke, at underskuddet er minimalt og lunten meget kort. Jeg har sagt det til manden, men er ikke sikker på, at han helt forstår hvad jeg mener. Hvor hårdt jeg faktisk synes det har været de sidste par dage og hvor presset, jeg faktisk er.

Jeg savner de dage, hvor jeg faktisk havde et OK overskud. Lillemanden sov rigtig godt om natten og jeg selv ligeså. For søren, det gør en stor forskel! Håber det mønster snart er tilbage. Jeg har brug for at føle mig bare lidt ovenpå igen. Det hjælper jo heller ikke ligefrem på det, at min mave er lige lovlig blød og stor og min røv også lige lovlig blød, men samtidig mere flad end før fødslen. Æv!

Bum bum

Tiden går, klokken slår og jeg får stadig ikke blogget. Jeg har flere halvfærdige kladder liggende - nogle endda fra da jeg stadig var gravid. Liiidt op ad bakke med mig.

Jeg er træt. Mere end jeg har været i lang tid. Lillemanden er pludselig begyndt at vågne mange gange om natten og derudover mosle amok, så jeg har meget svært ved at sove. Samtidig er han begyndt at klynke om natten og til sidst om morgenen græde helt vildt i søvne. Det er sket hver morgen i en uge nu. Når jeg så tænder lyset og han vågner rigtigt op, så bliver han glad og ligger og pludrer. Højst besynderligt. I morges var det dog anderledes. Han græd markant mere og kunne slet ikke trøstes.

Jeg kender ham alligevel godt efterhånden og det var en anden gråd end ellers. I går blev han også mere og mere pjevset i løbet ad dagen og så lavede han hele tiden lortebleer. Også i nat, hvor jeg måtte stå op og skifte ham. Det er ellers ikke sket siden han var helt lille. Dette har resulteret i en helt rød numse. Lille stakkel. Han har ikke feber, men jeg tænker det er en slags forkølelse, der har ramt ham. Han hoster også - noget han ellers kun har gjort, hvis han blev lidt for ivrig med mælken - men hans næse løber ikke. Kan ikke finde ud af, om han græder fordi han har ørepine. Det er lidt min mistanke. Han har sovet det meste af dagen og ellers ligget ved brystet. Spist få gange, men længe. Her til eftermiddag livede han endelig lidt op igen og legede glad noget tid. Åh, det var dejligt.

Selv er jeg heller ikke helt på toppen. Udover trætheden, er jeg svimmel. Virkelig irriterende. Og så glæder jeg mig bare til forår allerede. Jeg kan deale med uvasket hår og nusset tøj, men tør og kløende hud og flossede negle - JEG BLIVER SINDSSYG! Uf!

Har fået vasket en god bunke tøj i dag og ordnet en smule, men der er stadig masser af vasketøj + nullermænd på gulvet. Suk.

Sidst, men ikke mindst, er der det store spørgsmål "hvad skal jeg være, når jeg bliver voksen?" Jeg har brug for noget nyt på job-fronten. Har lyst til et brancheskift og lyst til at lære nyt. Men jeg ANER IKKE hvad eller hvor... Hmm..