Sommerferien lakker mod enden - i morgen skal min mand og jeg tilbage på arbejde og vores søn skal starte i børnehave(!) Vi sidder i sofaen og slapper af. Min mand ser Alien, mens jeg sidder her med computeren i skødet. De film er bare ikke rigtig mig...
Vi har haft en rigtig dejlig ferie. Jeg føler, jeg har været væk fra arbejdet virkelig længe. Det er dejligt. Halvvejs inde i ferien havde jeg lidt krise og blev lidt depri - tiden gik alt for hurtigt. Nu er det ok at skulle tilbage, men jeg har alligevel lidt sommerfugle i maven. Mon der er mega travlt? Er der sket store ting, mens jeg var væk? Har jeg efterladt træls opgaver til dem, som kom fra ferie, da jeg tog afsted? Derudover synes jeg det er ret vildt, at Spiloppen skal starte i børnehave i morgen. Det er jeg også spændt på - eller nærmere lidt nervøs for. Færre voksne, flere børn og større krav. Heldigvis er han i en integreret institution, så det er i samme hus og både han og vi kender lidt til de voksne. Jeg er sikker på, at han nok skal blive glad for det - jeg krydser bare fingre for, at opstarten ikke bliver for hård for ham. (I formiddags, da vi talte om, at han skulle i børnehave i morgen og mor og far på arbejde, sagde han: Nej, far skal ikk' arbejde - jeg elsker min mor & far.)
Anyway, det jeg egentlig ville skrive var, at jeg havde en del ting, jeg gerne ville nå i ferien, men ikke alle ting, har jeg fået gjort. Det typiske for mig ville derfor være at slå mig selv oveni hovedet med det og være utilfreds. Men det prøver jeg at lade være med. I stedet vil jeg fokusere på alle de gode ting fra feriens tre uger. Hermed en liste:
- Jeg har læst en bog færdig. En bog jeg startede på for laaaang tid siden, men som jeg ikke kom rigtig i gang med fordi jeg altid faldt i søvn. På ferien blev jeg helt opslugt af bogen og læste og læste til der ikke var mere tilbage. Skønt!
- Ægte charter i en uge. Vi var i Alcúdia på Mallorca. Charter for alle pengene med all inclusive. Det har vi aldrig prøvet før, men det fungerede super godt med en 2-årig. Og så er jeg bare en sucker for sol, strand og vand.
- Tan-lines. Åh, dem har jeg savnet. Lidt sol på min blege hud - jeg bliver bare gladere af det.
- Langsomme morgener. Masser af dem. Intet vækkeur. Har siddet helt tæt i sofaen med Spiloppen og set Gurli Gris i lange baner. Sovet en smule længe flere dage. Først taget tøj på op ad formiddagen.
- Morgensex(!) Ja, helt simpelt - det er bare sjældent, det sker i hverdagen.
- Nye lamper. Endelig har vi købt og fået opsat nye lamper over vores spisebord. De gamle var dem, som den tidligere ejer havde efterladt - vi flyttede ind for to et halvt år siden! Der er også kommet en ekstra lampe op i stuen og i det ene badeværelse. Efterår, kom an!
- Nyfødte baby'er. Jeg har været på hele to barselsbesøg i min ferie. Hold nu op, det gav mig endnu mere lyst til at blive gravid. Sådan et lille bitte nyt menneske. Det er bare noget helt specielt. (Værsgo krop, blive gravid!)
- Binge-set serie. Jeg har taget mig tiden til at lave ingenting og se serie. Åh, så skønt. Den norske serie "Heimebane". Lige hvad jeg havde brug for - især, da jeg jo havde færdiggjort min bog. (Som forresten var krimien PAPA. Jeg er vild med Jesper Steins serie om Axel Steen.)
- Samtaler med Spiloppen. Han lærer flere og flere ord og spotter alverdens detaljer. Det er simpelthen så hyggeligt at tale med han og høre ham lave finurlige sætninger.
- Ingen ure. Vi har ikke stresset og jaget, men taget tingene som de kom og efter vores lyst og behov.
- Små opgraderinger/fornyelser i hjemmet. Vi har sorteret lidt, lavet lidt om og hængt nyt op. Det giver en rigtig god følelse, når nu der snart skal tilbringes flere timer indenfor.
- Kvalitetstid. Det har ferien været fyldt med. Tid sammen med familien, Bare os. Masser af kram, kys, tumlen og grin,
Det er helt surrealistisk, at jeg skal på arbejde i morgen. Jeg må hellere få lagt noget tøj sammen og børste tænder inden længe.
søndag den 26. august 2018
onsdag den 22. august 2018
Opkaldet
Der gik et sus i gennem maven på mig, da telefonen pludselig gik rigtigt i gennem og den automatiske stemme med der er optaget - vent venligst ophørte. Heldigvis kom jeg i gennem til en rigtig flink sekretær. Det er som manden huskede - vi har to befrugtede æg tilbage på frys. For at tage dem i brug, skal Riget dog have en henvisning fra min læge. Når de har modtaget den og alt er fint, kommer der besked til mig i e-boks. Det havde jeg ikke lige kalkuleret med. Altså det ekstra led. Så nu har jeg skrevet til min læge og håber det går hurtigt. Er VIRKELIG IKKE fan af ventetid og spildtid - slet ikke i forhold til fertilitetsbehandling. Nu må vi se, hvad der sker...
(Derudover har jeg de seneste måneder haft fornemmelsen af en cyste i venstre side. Jeg håber ikke, det skaber ballade. Fornemmelsen kommer nogle dage efter min menstruation og bliver så mere og mere forstyrrende/smertefuld op mod ægløsningstid. En cyste kan lige vove på udsætte vores muligheder med fryseæggene.)
(Derudover har jeg de seneste måneder haft fornemmelsen af en cyste i venstre side. Jeg håber ikke, det skaber ballade. Fornemmelsen kommer nogle dage efter min menstruation og bliver så mere og mere forstyrrende/smertefuld op mod ægløsningstid. En cyste kan lige vove på udsætte vores muligheder med fryseæggene.)
mandag den 20. august 2018
Mit Kinderæg af en abort
Jeg har aldrig fået skrevet hele historien om min abort i foråret. Det endte med at blive et helt Kinderæg af en abort - en god. tre-i-én'er. Her kommer den lidt lange fortælling...
Som jeg skrev her, var der 26 timer efter jeg havde taget pillerne til den medicinske abort kun sket meget lidt. Jeg havde jo stadig alle graviditetssymptomerne og kastede op både morgen og aften. Pillerne, som skulle sætte aborten i gang, gav mig feber og lidt menstruationssmerter, men der kom ligesom ikke noget ud af min krop. Den ville ikke give slip. Derfor ringede jeg til gynækologen næste formiddag for at få dem til at sætte mere gang i det. Det endte med at jeg tudede i telefonen - jeg kunne slet ikke få nogle ord ud. Det gjorde dog, at hun forbarmede sig, og jeg kunne komme ind igen dagen efter. Bare det at skulle vente endnu en dag, syntes jeg var frygteligt.
Da jeg torsdag kom ind til gynækologen snakkede vi lidt, og jeg spurgte ind til at muligheden for en kirurgisk abort, nu hvor det andet jo ikke lod til at virke. Det var hun ikke meget for, men hun ville undersøge det.
Hun scannede mig - jeg fik ikke lov til at se med denne gang(!) - og kunne godt se, at der ikke rigtig var sket noget. Jeg fik et sæt piller til. Dem tog jeg allerede, da jeg kom hjem derfra. Orkede ikke at vente på svar længere. Det hele er lidt tåget, men andet sæt piller, virkede som det første sæt. Jeg fik feber og menstruations-fornemmelse, men det var det. Gynækologen ringede tilbage og fortalte, at jeg blev henvist til en kirurgisk abort nu. Yay, tænkte jeg - så kan det blive overstået. Men på trods af formuleringer som "akut" og "du skal ikke vente længere" kunne det ikke blive før weekenden. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind! Jeg havde rocker-travlt på arbejdet og mega dårlig samvittighed over at efterlade det til mine kollegaer. Jeg havde regnet med at være væk max to dage, og nu var der gået fire dage, og den falske graviditet sad stadig i min krop.
Mandag tog jeg på arbejde. Jeg havde stadig ikke rigtig blødt, og fra min abort tidligere, vidste jeg, at der skulle være en hel del blod. Overraskende nok, blev jeg om formiddagen ringet op af gynækologen. Jeg skulle komme ind til en forundersøgelse på sygehuset inden kl. 12 den dag. Nå, for søren. Jeg ordnede de vigtigste ting, gav mine kollegaer besked, og sagde jeg ville komme igen efter undersøgelsen. Det kunne jo ikke tage så lang tid. (Jeg havde ikke lige overvejet, at det selvfølgelig ville indebære en god portion ventetid.)
På sygehuset var de søde, selvom jeg skulle vente rigtig længe inden jeg kom til. Lægen vidste dog ikke så meget om sådan en underlig falsk graviditet og måtte tilkalde en mere erfaren læge. Der blev talt frem og tilbage og jeg havde lyst til at blande mig flere gange, men forholdt mig faktisk forholdvis tavs. Jeg orkede simpelthen ikke andet. Kun da de lige nævnte, at man jo også bare kunne vente og lade kroppen selv udstøde graviditeten, kom jeg på banen. Der skulle jeg faktisk koncentrere mig om ikke at eksplodere. Foreslår du seriøst det her for mig? Har du slet ikke hørt, hvad jeg har fortalt? Hvor dårligt, jeg stadig har det? Hvor meget, jeg har brug for at komme tilbage til mit arbejde og videre fra denne her mislykkede graviditet? Min tidligere erfaring, hvor jeg styrtblødte i tide og utide efter en abort?
Heldigvis forstod lægen hurtigt mit budskab, og hun ringede rundt og fik heldigvis fundet en tid til mig dagen efter. Jeg skulle møde op kl. 10, fastende, men måtte dog drikke indtil to timer før.
Efter et møde med en anæstesilæge og et smut forbi dem, der tager blodprøver, kunne jeg tage tilbage til jobbet - tre timer senere.
Endelig skulle jeg have udskrabningen. Jeg glædede mig, selvom jeg også var lidt nervøs. Værst var det dog at skulle faste. Jeg kastede op hele morgenen og på vej i bilen til sygehuset. Den søde sygeplejerske gav mig dog et glas saftevand, der var forsinkelser og derfor noget tid til, at jeg skulle på operationsstuen. Det hjalp en del. Jeg kom efter noget tid ind på en stue med to andre kvinder, og så skulle jeg vente. Og vente, og vente.
Da jeg endelig kom ned på operationsgangen, blev jeg mødt af en smuk, venlig og professionel anæstesisygeplejerske. På stuen hilste jeg på en flot, omsorgsfuld, mandlig sygeplejerske. Derefter en meget veltrænet og flink kirurg og sidst en meget flot mandlig anæstesilæge. Wauw. Gad da godt lige, at jeg ikke stod der og lignede udskidt æblegrød og mildest talt ikke var på toppen. Men de var så søde. De blev meget bekymrede over informationen om, at jeg havde kastet op, og talte i længere tid om det. (Jeg sagde, at sådan var det jo, når jeg var gravid, og det var også derfor, at jeg rigtig gerne ville have det her fjernet, når nu det jo ikke udviklede sig korrekt.)
Udskrabningen gik godt og jeg blødte ikke særlig meget i dagene efter. Senere fik jeg besked om, at der var fundet "graviditets-stof" i det udskrabede og derfor var man ikke længere bekymret for, at der skulle sidde en graviditet et andet sted i kroppen. Det var dejligt at få det hele afsluttet. Så mangler vi bare, at jeg bliver gravid igen - sådan rigtigt.
Som jeg skrev her, var der 26 timer efter jeg havde taget pillerne til den medicinske abort kun sket meget lidt. Jeg havde jo stadig alle graviditetssymptomerne og kastede op både morgen og aften. Pillerne, som skulle sætte aborten i gang, gav mig feber og lidt menstruationssmerter, men der kom ligesom ikke noget ud af min krop. Den ville ikke give slip. Derfor ringede jeg til gynækologen næste formiddag for at få dem til at sætte mere gang i det. Det endte med at jeg tudede i telefonen - jeg kunne slet ikke få nogle ord ud. Det gjorde dog, at hun forbarmede sig, og jeg kunne komme ind igen dagen efter. Bare det at skulle vente endnu en dag, syntes jeg var frygteligt.
Da jeg torsdag kom ind til gynækologen snakkede vi lidt, og jeg spurgte ind til at muligheden for en kirurgisk abort, nu hvor det andet jo ikke lod til at virke. Det var hun ikke meget for, men hun ville undersøge det.
Hun scannede mig - jeg fik ikke lov til at se med denne gang(!) - og kunne godt se, at der ikke rigtig var sket noget. Jeg fik et sæt piller til. Dem tog jeg allerede, da jeg kom hjem derfra. Orkede ikke at vente på svar længere. Det hele er lidt tåget, men andet sæt piller, virkede som det første sæt. Jeg fik feber og menstruations-fornemmelse, men det var det. Gynækologen ringede tilbage og fortalte, at jeg blev henvist til en kirurgisk abort nu. Yay, tænkte jeg - så kan det blive overstået. Men på trods af formuleringer som "akut" og "du skal ikke vente længere" kunne det ikke blive før weekenden. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind! Jeg havde rocker-travlt på arbejdet og mega dårlig samvittighed over at efterlade det til mine kollegaer. Jeg havde regnet med at være væk max to dage, og nu var der gået fire dage, og den falske graviditet sad stadig i min krop.
Mandag tog jeg på arbejde. Jeg havde stadig ikke rigtig blødt, og fra min abort tidligere, vidste jeg, at der skulle være en hel del blod. Overraskende nok, blev jeg om formiddagen ringet op af gynækologen. Jeg skulle komme ind til en forundersøgelse på sygehuset inden kl. 12 den dag. Nå, for søren. Jeg ordnede de vigtigste ting, gav mine kollegaer besked, og sagde jeg ville komme igen efter undersøgelsen. Det kunne jo ikke tage så lang tid. (Jeg havde ikke lige overvejet, at det selvfølgelig ville indebære en god portion ventetid.)
På sygehuset var de søde, selvom jeg skulle vente rigtig længe inden jeg kom til. Lægen vidste dog ikke så meget om sådan en underlig falsk graviditet og måtte tilkalde en mere erfaren læge. Der blev talt frem og tilbage og jeg havde lyst til at blande mig flere gange, men forholdt mig faktisk forholdvis tavs. Jeg orkede simpelthen ikke andet. Kun da de lige nævnte, at man jo også bare kunne vente og lade kroppen selv udstøde graviditeten, kom jeg på banen. Der skulle jeg faktisk koncentrere mig om ikke at eksplodere. Foreslår du seriøst det her for mig? Har du slet ikke hørt, hvad jeg har fortalt? Hvor dårligt, jeg stadig har det? Hvor meget, jeg har brug for at komme tilbage til mit arbejde og videre fra denne her mislykkede graviditet? Min tidligere erfaring, hvor jeg styrtblødte i tide og utide efter en abort?
Heldigvis forstod lægen hurtigt mit budskab, og hun ringede rundt og fik heldigvis fundet en tid til mig dagen efter. Jeg skulle møde op kl. 10, fastende, men måtte dog drikke indtil to timer før.
Efter et møde med en anæstesilæge og et smut forbi dem, der tager blodprøver, kunne jeg tage tilbage til jobbet - tre timer senere.
Endelig skulle jeg have udskrabningen. Jeg glædede mig, selvom jeg også var lidt nervøs. Værst var det dog at skulle faste. Jeg kastede op hele morgenen og på vej i bilen til sygehuset. Den søde sygeplejerske gav mig dog et glas saftevand, der var forsinkelser og derfor noget tid til, at jeg skulle på operationsstuen. Det hjalp en del. Jeg kom efter noget tid ind på en stue med to andre kvinder, og så skulle jeg vente. Og vente, og vente.
Da jeg endelig kom ned på operationsgangen, blev jeg mødt af en smuk, venlig og professionel anæstesisygeplejerske. På stuen hilste jeg på en flot, omsorgsfuld, mandlig sygeplejerske. Derefter en meget veltrænet og flink kirurg og sidst en meget flot mandlig anæstesilæge. Wauw. Gad da godt lige, at jeg ikke stod der og lignede udskidt æblegrød og mildest talt ikke var på toppen. Men de var så søde. De blev meget bekymrede over informationen om, at jeg havde kastet op, og talte i længere tid om det. (Jeg sagde, at sådan var det jo, når jeg var gravid, og det var også derfor, at jeg rigtig gerne ville have det her fjernet, når nu det jo ikke udviklede sig korrekt.)
Udskrabningen gik godt og jeg blødte ikke særlig meget i dagene efter. Senere fik jeg besked om, at der var fundet "graviditets-stof" i det udskrabede og derfor var man ikke længere bekymret for, at der skulle sidde en graviditet et andet sted i kroppen. Det var dejligt at få det hele afsluttet. Så mangler vi bare, at jeg bliver gravid igen - sådan rigtigt.
fredag den 17. august 2018
Tanker fra det røde hav
August blev heller ikke måneden med en positiv graviditetstest. Til gengæld har månedens sejltur på det røde hav budt på masser af hormoner. Aka jeg har været moody as hell. SÅ træls. Ked og depri.
Jeg havde ellers et lille håb om, at der er var en graviditet på vej, men jeg kunne også godt mærke, at der er ikke var alle symptomer, som jeg plejer at få. Kan man bruge plejer, om noget, man har oplevet tre gange?
Jeg vil SÅ gerne bliver gravid inden året er omme - allerhelst inden min fødselsdag, dernæst inden 10. december, som ville have været terminsdatoen, for min seneste graviditet. Allerhelst vil jeg dog, at min næste graviditet bliver en holbar én af slagsen. At den bliver til et sundt lille mirakel af et barn.
Jeg har været i en boble af benægtelse i lang tid. Jeg er det til dels stadig. Men jeg kan simpelthen ikke overskue at være barnløs igen, selvom det jo er det, jeg er. Jeg lader bare lidt som om, det ikke er så slemt endnu. Meeeen når min søn nu efterhånden nærmer sig sin 3 års fødselsdag, og vi næsten ikke har beskyttet os siden han kom til verdenen, så kan jeg vidst ikke rigtig løbe fra det. Jeg har ikke let ved at blive gravid.
Ville egentlig have ringet til fertilitetsklinikken i dag, men glemte det(!) Ja, jeg har ikke fået gjort det endnu, selvom jeg vidst også skrev om at gøre det for lang tid siden. Så nu må det blive på mandag. For de bør have et par befrugtede æg af mine i deres fryser, og de kan ligeså godt blive brugt nu. De udløber nemlig i februar 2019 - de må kun opbevares i fem år. Håber det kan lade sig gøre, at få lagt et æg op uden for meget besvær (læs: hvide løgne, scanninger & arbejde i et stort kringet tetrisspil).
Abonner på:
Opslag (Atom)