Hold nu op, jeg er utålmodig. Det kan slet ikke blive lørdag hurtigt nok. Hver mulighed jeg får, googler jeg noget om graviditet eller scroller i gennem opslag på baby.dk og min-mave.dk.
Helt åndssvagt. For lige nu er jeg jo ikke gravid og efter på lørdag skal der jo igen gå cirka fjorten dage før jeg ved besked. I hvert fald sådan helt officielt. Reelt har jeg nok en fornemmelse inden alt efter hvilke symptomer jeg får eller ikke får. Hvis jeg så er så heldig at stå med en positiv test, så er næste skridt at klare den indtil der kan ses hjerteblink. Pyha, det kan jeg slet ikke overskue at tænke på lige nu.
Mit underliv er spændt, især i venstre side. Synes allerede det startede lige efter min menstruation. Det er sikkert bare fordi jeg er mere opmærksom på min krop, men for søren - hvorfor skal det bimle og bamle sådan i min krop!? Ville ønske, at jeg var en af dem, som blev gravide og først opdagede det omkring uge 7. Booyaa, scanning med det samme for at tjekke hjerteblink. 2 x lang ventetid sprunget over. Det gad jeg godt. Min tålmodighed bliver testet..
tirsdag den 23. oktober 2018
Sunday Blues på en mandag - postet på en tirsdag
Nedestående er skrevet i går. I dag har heldigvis været en bedre dag - vi har alle tre holdt fri i går og i dag og bare hygget sammen. Ordnet nogle ting og slappet af. Hver gang jeg er alene - på toilettet eller i gang med vasketøjet, ryger mine tanker over på håbet om at blive gravid igen lige om lidt.
Jeg har smadret skærmen på min bærbare computer - en potteplante kom på uventet besøg. Pis. Er ikke vild med at skrive på min mobil, men nu gør jeg det alligevel. Alt for mange dage med alt for mange tanker. Tænker det hjælper at få skrevet nogle af dem ned.
I går aftes stak jeg mig med en sprøjte Ovitrelle og på lørdag skal jeg have lagt vores sidste fryseæg op. Pyha. Jeg vil virkelig, virkelig gerne, at det sætter sig fast og bliver til en lille baby. Tænker på det lige lovlig meget. Det gør det ikke bedre, at jeg fylder hele 35 år om mindre end to uger. På dagen vil jeg endnu ikke vide om ægget har sat sig fast eller ej, men det ville jo være den bedste fødselsdagsgave ever. En positiv graviditetstest.
Ovitrellen har givet mig åndssvag hovedpine og kvalme i dag. Det husker jeg ikke at have oplevet før. Det skete i hvert fald ikke sidste måned. Måske har jeg glemt det, hvis det er sket før. Det var trods alt helt tilbage i 2012-14, at jeg fik den sprøjte næsten hver måned. Jeg håber det kan have en eller anden større betydning a la, at jeg er mere modtagelig denne måned og det befrugtede æg derfor med større sandsynlighed vil sætte sig fast og udvikle sig.
Har ikke rigtig lyst til at fylde 35. Slet ikke, hvis jeg ikke bliver gravid i denne omgang heller. Husker tydeligt hvordan jeg var dybt ulykkelig på min 30 års fødselsdag fordi jeg ikke var gravid og jo ikke anede om jeg nogensinde ville blive det. Det blev jeg jo heldigvis - og også en gang med en lykkelig udgang - men det ændrer ikke ved, at jeg brændende ønsker mig et barn til. At jeg ønsker at gøre min søn til storebror og berige ham med en søster eller bror. Jeg er bange for, at jeg bliver rigtig ked af det denne gang, hvis jeg ikke bliver gravid. Fordi det er vores allersidste æg, vores søn nu er fyldt 3 og jeg runder de 35 lige om lidt.
Jeg har smadret skærmen på min bærbare computer - en potteplante kom på uventet besøg. Pis. Er ikke vild med at skrive på min mobil, men nu gør jeg det alligevel. Alt for mange dage med alt for mange tanker. Tænker det hjælper at få skrevet nogle af dem ned.
I går aftes stak jeg mig med en sprøjte Ovitrelle og på lørdag skal jeg have lagt vores sidste fryseæg op. Pyha. Jeg vil virkelig, virkelig gerne, at det sætter sig fast og bliver til en lille baby. Tænker på det lige lovlig meget. Det gør det ikke bedre, at jeg fylder hele 35 år om mindre end to uger. På dagen vil jeg endnu ikke vide om ægget har sat sig fast eller ej, men det ville jo være den bedste fødselsdagsgave ever. En positiv graviditetstest.
Ovitrellen har givet mig åndssvag hovedpine og kvalme i dag. Det husker jeg ikke at have oplevet før. Det skete i hvert fald ikke sidste måned. Måske har jeg glemt det, hvis det er sket før. Det var trods alt helt tilbage i 2012-14, at jeg fik den sprøjte næsten hver måned. Jeg håber det kan have en eller anden større betydning a la, at jeg er mere modtagelig denne måned og det befrugtede æg derfor med større sandsynlighed vil sætte sig fast og udvikle sig.
Har ikke rigtig lyst til at fylde 35. Slet ikke, hvis jeg ikke bliver gravid i denne omgang heller. Husker tydeligt hvordan jeg var dybt ulykkelig på min 30 års fødselsdag fordi jeg ikke var gravid og jo ikke anede om jeg nogensinde ville blive det. Det blev jeg jo heldigvis - og også en gang med en lykkelig udgang - men det ændrer ikke ved, at jeg brændende ønsker mig et barn til. At jeg ønsker at gøre min søn til storebror og berige ham med en søster eller bror. Jeg er bange for, at jeg bliver rigtig ked af det denne gang, hvis jeg ikke bliver gravid. Fordi det er vores allersidste æg, vores søn nu er fyldt 3 og jeg runder de 35 lige om lidt.
onsdag den 10. oktober 2018
Test-dag & tårer
Ja, det er jo ikke rigtig nogen overraskelse, men alligevel er jeg skuffet. Der kommer ingen sci-fi baby til os i denne omgang.
Jeg tog en test i går morges inden jeg skulle hen og have taget en blodprøve. Det var negativ. Ikke den mindste skyggestreg. Æv. Min søn blev ked af det, da jeg skulle aflevere ham, og det gik mere i hjertet end det plejer. Så jeg også fik tårer i øjnene, da jeg forlod stuen. Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg havde aftenvagt og derfor ikke skulle se Spiloppen resten af dagen. Jeg havde ikke ligefrem ja-hatten på resten af dagen - især var jeg udfordret, da jeg skulle vente i kø for at få taget blodprøven. Flere gange skulle jeg virkelig koncentrere mig for, at tårerne ikke skulle begynde at trille.
I dag blev det så "den tid på måneden" og samtidig ringede fertilitetsklinikken så med svar, men jeg nåede ikke at tage telefonen. Jeg kender jo også svaret. Så jeg må ringe tilbage i morgen, hvis det lige kan lade sig gøre med min lidt for travle arbejdsdag i morgen. Hm. Jeg skal jo op på hesten igen og forsøge mig med vores allersidste æg. (Fuck.)
Jeg tog en test i går morges inden jeg skulle hen og have taget en blodprøve. Det var negativ. Ikke den mindste skyggestreg. Æv. Min søn blev ked af det, da jeg skulle aflevere ham, og det gik mere i hjertet end det plejer. Så jeg også fik tårer i øjnene, da jeg forlod stuen. Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg havde aftenvagt og derfor ikke skulle se Spiloppen resten af dagen. Jeg havde ikke ligefrem ja-hatten på resten af dagen - især var jeg udfordret, da jeg skulle vente i kø for at få taget blodprøven. Flere gange skulle jeg virkelig koncentrere mig for, at tårerne ikke skulle begynde at trille.
I dag blev det så "den tid på måneden" og samtidig ringede fertilitetsklinikken så med svar, men jeg nåede ikke at tage telefonen. Jeg kender jo også svaret. Så jeg må ringe tilbage i morgen, hvis det lige kan lade sig gøre med min lidt for travle arbejdsdag i morgen. Hm. Jeg skal jo op på hesten igen og forsøge mig med vores allersidste æg. (Fuck.)
lørdag den 6. oktober 2018
Lille tro, stort håb
3 dage til den afgørende blodprøve og jeg har ikke meget tro tilbage på det, men jeg håber stadig. Jeg gider faktisk ikke rigtig at skulle have taget den der blodprøve. Sidde og vente og vente for højst sandsynlig bare at blive skuffet senere. Faktisk bad de mig også om at tage en almindelig test, når nu jeg ikke får taget prøven på Riget og der derfor nok går lidt tid inden de får svaret ind på Fertilitetsklinikken. Jeg ved ikke hvorfor det er så vigtigt at få svaret hurtigt. Jeg tænker ikke, at en dag fra eller til, vil gøre en forskel...?
Jeg har stadig ingen symptomer rigtig, såååå det ender nok i en negativ test. (Crap.) Så er det forfra frem og tilbage mellem hjem, job og Riget - scannes, stikkes, sidste æg og så håbe i to lange uger igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)