onsdag den 29. april 2015

En update

Er ved at forene mig med tanken om, at min krop bare kaster op nu og da pga graviditeten. For det vender stadig tilbage (som i alle dage denne uge indtil videre).

Det er noget mærkeligt noget, graviditet. Så forskelligt fra kvinde til kvinde. Humørmæssigt er jeg (endnu) ikke så hårdt ramt af hormonerne, men min hud er blevet hårdt ramt i perioder og så døjer jeg lidt med kløe under højre fod. (Underligt!)

Min mand og jeg har også været til første besøg hos jordemoderen. Vi ventede i et godt stykke tid før det blev vores tur, men havde ellers en god oplevelse. Kvinden vi kom ind til havde godt 15 års erfaring og havde læst vores journal inden vi kom. Dejligt udgangspunkt. Derudover var det en lidt sjov oplevelse. Det er jo en hel ny verden. Hun skulle jo også mærke på min mave, hvilket var en lidt speciel oplevelse. Har aldrig brudt mig så godt om at blive trykket på maven. (Fingers crossed at min baby ikke skal forsøges vendes på noget tidspunkt!)

Vi hørte hjertelyd - meget sejt - og jordemoderen sagde at jeg var ganske normal. (Hvilket jo er rigtig dejligt i denne sammenhæng.)

Efter jordemoderbesøget gik turen til Riget, hvor cysten skulle tjekkes. Endnu mere ventetid. Var ved at gå helt kold. Jeg mener, er jo efterhånden en erfaring dame i forhold til ventetid i mellem lægebesøg, svar på prøver osv, men på fertilitetsklinikken har jeg meget sjældent oplevet meget ventetid i forbindelse med et besøg.
Men det blev vores tur og det var en rigtig sød læge, vi kom ind til. Hun tog sig rigtig god tid til os, hvilket var rigtigt rart. Cysten blev undersøgt, men hun ville gerne konferere med andre læger i forhold til en endelig dom. Det svar venter jeg så på nu.
Bonussen ved dette kontroltjek var, at den lille baby i min mave også blev scannet. Yay! Alt så stadig godt ud - størrelsen var som den burde i forhold til hvor langt jeg var henne osv. OG hun kunne se kønnet. Der gemmer sig en lille dreng inden i min mave! SÅ vildt!

Jeg drømmer stadig om at blive den fantastiske gravide kvinde, der dyrker sport, bager boller og bare går rundt og ser godt ud. Men i virkeligheden kæmper jeg mig gennem arbejdsdagene for tiden og kan ikke engang overskue at ordne mit hår. Hmm...

Vi har alle brug for et kys fra en ung fyr en gang i mellem - eller, det har jeg i hvert fald i dag. Værsgo'!

søndag den 19. april 2015

Undrer mig over den såkaldte morgenkvalme


Forstår ikke det der morgenkvalme aka graviditetssyge. Det vil ligesom ikke rigtig gå over. Denne uge har min mand og jeg har ferie ( tiltrængt), og har i den forbindelse været et smut til London. Ingen af dagene i London kastede jeg op - og dagen inden vi tog afsted, var det kun meget lidt. Derfor tænkte jeg: NU må det være ovre med det opkast! Er jo efterhånden i 4. måned! Meeeeen nej, snydt igen! Efter vi er kommet hjem, har jeg kastet op hver dag. Uf!

I morgen kalder arbejdet igen og jeg kan ikke rigtig overskue det. Har en hård og travl uge foran mig. Så opkasten har bare at skride for good nu - be gone, tak! (Nu kalder sofaen vidst på mig)

Gravid & shoppelysten


Jeg har haft en øget shoppelyst de seneste par uger - og også givet efter en del gange. Sjovt nok, er jeg endnu ikke nået til det punkt, hvor jeg er begyndt at shoppe ting til den kommende baby eller dennes liv i vores hjem. Næææ, det er bare mig selv jeg shopper til. Er spændt på hvornår det mon går over i baby-shopping i stedet.

Den øgede shoppelyst hænger nok også sammen med det faktum, at jeg har tøjkrise næsten hver dag. Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg allerede svært ved at være i meget af mit tøj. Heldigvis er jeg jo endelig ovre nakkefoldsscanningen og giver derfor maven lov til bare at flyde ud (hvor jeg før gjorde mit bedste for at skjule den på jobbet).

I dag besluttede jeg mig for at sortere mit skab for ting, jeg alligevel ikke kan passe før engang efter fødslen - og meget vinterligt tøj røg også med. Det blev til to fyldte ikeaposer + næsten en hel ikeapose med tøj, som jeg tænker skal sælges. Og der er stadig meget tøj i skabet. (What! Aaaaalt for meget tøj i skabet).

fredag den 17. april 2015

Min babys nabo: Cysten


Til nakkefoldsscanningen scannede jordmoderen også min cyste - min evigt tilbagevendende logerende. Hun var ikke helt glad for den - den er selvfølgelig også vokset igen. På onsdag - hvor vi også skal til første jordmodermøde - skal cysten tjekkes og muligvis suges for indhold (igen). Er lidt nervøs, men også spændt på hvad lægen siger til det. Jeg håber egentlig at han/hun siger, det er nemt og ufarligt for vores ufødte baby, at cysten bliver tømt. For den har irriteret en del de seneste par dage - og jeg har slet ikke lyst til den pludselig skal sno sig om sig selv eller sprænge lige pludseligt. Har læst, at det kan gøre ufatteligt ondt. Den var 9 cm, der hvor den var størst, for en uge siden. Så må vi se om den vokser yderligere til på onsdag eller jeg er heldig og den trækker sig sammen.

Den eneste trøst cysten giver mig er, at den jo efterhånden fylder en del. Den er jo samme størrelse som vores lille baby. Min konklusion: Det er jo som at være gravid med tvillinger pt - pladsmæssigt - og kan vel derfor til dels undskylde min allerede kæmpe mave... Eller? (I hvert fald er min mave ud over det hele og tøjkriserne er ikke blevet mindre.)

søndag den 12. april 2015

Dommedagen - scanningen

Så kom tiden endelig til scanningen. Jeg kastede kun lidt op om morgenen og var SÅ klar på at få det overstået. Min mand og jeg havde en dejlig morgen, men da vi kom til afdelingen meldte nervøsiteten sig, og jeg blev utilpas, synes der var utroligt varmt i ventelokalet og fik klamme hænder. Endelig blev mit navn råbt op og vi kom ind i et rum med dæmpet belysning. Efter en kort snak blev jeg beordret op på briksen og scanningen gik i gang. (Yay, første scanning udenpå maven og ikke endnu et møde med den enøjede dildo).

Hurtigt blev vi glade - det lignede jo en ægte baby på skærmen! Og den bevægede sig! Jordmoderen fortalte lidt og gav os heldigvis ret i, at der var mange gode tegn. Efter et par minutters scanning, blev vi sendt ud af lokalet igen, så jordmoderen kunne sammenligne scanningen og målingerne med blodprøven jeg havde fået taget ugen forinden. Som at være til eksamen og vente på den endelige karakter.


Her er et lille billede af vidunderet, som viste sig at have god lav risiko for at have Down's og to andre kromosomfejl. Pyha!

Nu er vi SÅ glade og glæder os allerede til næste scanning, hvor vi forhåbentlig igen kan se at alt er som det skal være. Surreal! (Nå ja, og så går jeg hver dag og tænker, at i dag må være sidste dag med opkast. Det må jo snart stoppe.)

torsdag den 9. april 2015

På randen til sindssyge

Så kan jeg snart ikke vente længere. Har brug for en pause fra drømme, hvor jeg ikke kan føde mit barn, får at vide det er hjerneskadet eller føder en ged der hedder Barbie i stedet for et barn (jep, det drømte jeg faktisk!)

Nakkefoldsscsnningen er i dag kl 9.45 og det føles som om der stadig er hundrede år til og som om jeg har ventet i maaaaange måneder. Jeg kan ikke rumme andet end at det går godt, men alligevel er det helt surrealistisk. Håber vi ser en miniaturebaby med spræl i og gode tal. Tænk, hvis vi skulle starte helt forfra igen...! Nu når vi endelig er nået så langt. Fuldstændig uoverskueligt. Sender en tanke til alle der er gået i gennem en sen abort - muligvis verdens stærkeste kvinder og par.

mandag den 6. april 2015

Makabre drømme & mareridt


Den seneste uge har jeg haft mareridt og makabre drømme drømme næsten hver nat. Virkelig klamt. Jeg ved ikke om det har noget med alle hormonerne i min krop at gøre, men mon ikke de spiller lidt ind. Jeg har i mange år været god til at huske mine drømme, og når de er gode er det super dejligt, men de onde drømme kunne jeg godt være foruden at huske. Har fx drømt, at jeg kom ind på en bar, hvor alle barstolene havde døde menneskers hoveder på som sæde - og de åbnede øjnene og begyndte at grine, da jeg kom ind. Har også drømt at jeg blev vildt jaget af nogle underlige damer, som jeg derfor prøvede at dræbe. At jeg ville fjerne en hudorm på min næse, som pludselig var en levende orm under min hud, pludselig var der fyldt med orme under huden på min næse og jeg måtte tage hele mit ansigt af for at få det væk! Så klamt! Derudover har jeg selvfølgelig også drømt, at jeg er begyndt at bløde og at jeg direkte aborterede et barn, som var helt slattent, men som jeg alligevel prøvede at få liv i. Uf! Nightmares be gone!