I dag har min søn været ude i verdenen i én måned. Jeg har altså været mor i én måned i dag. Tiden er underlig. Alt er stadig meget nyt - jeg føler mig rimelig grøn i rollen som mor - samtidig synes jeg også jeg efterhånden har haft en del af disse dage, som bare blender sammen. Nætter, hvor man er vågen mange gange og dage, hvor man er træt. Timerne forsvinder i amning og bleskift mens jeg kan tælle på meget få fingre, hvor mange gange mit hår har været sat eller jeg har haft bare lidt makeup på. Savner at dresse up, bare lidt. Lækkert tøj på og en smule makeup. Håber jeg snart bliver bedre til at koordinere og overskue mere, så jeg kan være lidt hverdagslækker ind i mellem.
Den største udfordring lige nu er, at lillemanden ofte bliver ked af det, når han skal spise. Nogle måltider går fint, men ved mange amninger slipper han brystet og SKRIGER. Tænker det er på grund af luft i maven, men er alligevel ikke sikker. Vi bøvser ham og det er han blevet lidt bedre til, men for søren det er hårdt med de amninger, hvor han skriger. Spise en smule, SKRIIIIGE, falde til ro, søge efter mad, jeg ligger ham til igen og så SKRIGER han igen. Suk.
Ét er, at han græder og det går lige i hjertet, når ens lille søn er helt utrøstelig. Men noget andet er, når det er samtidig med, at han skal spise. Det er så frustrerende. Løfte op og ned, mælk ud over det hele, mere gråd - og hvor meget har han så spist? Et måltid tager pludselig rigtig lang tid og tager meget energi fra både ham og mig. Håber virkelig det snart bliver bedre og vi kan nøjes med de gode amninger, som vi trods alt også har. (Af samme grund har jeg endnu ikke begivet mig ud i at have ham med ude i offentligheden i længere tid. Kun sovende. Når jeg skal amme ude, vil jeg helst gøre det lidt diskret - og det er svært når lillemanden skriger, så han bliver rød i hovedet som en tomat.)
Jeg føler mig som sagt, stadig ret grøn i min nye rolle, men tænk, at der er gået en hel måned. Den vildeste måned, hvor jeg nærmest ingenting har lavet. Skørt.
Er spændt på om vi nærmer os første tigerspring og hvordan det føles. Og på, hvor jeg er om endnu en måned. Forhåbentlig er jeg kommet i en god mødregruppe på det tidspunkt, blevet sejere til at styre den løbende mælk, har gode amninger med min søn og dermed overskud til at komme mere ud. Only time will tell...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar