Skrevet i mandags - dagen før termin

Det er begyndt! Det er stadig helt surrealistisk og jeg er nervøs. Vandet gik kvart i tre i nat. Stille og roligt så jeg var i tvivl, men vækkede lige manden og ringede til fødemodtagelsen. Forsøgte at sove, men det var meget svært. Lå vågen og var ude på toilettet flere gange. Den første del af natten havde jeg også sovet dårligt og allerede været oppe flere gange. Lidt over syv ringede jeg igen til fødegangeb efter aftale og fik at vide at jeg skulle komme kl 10.30 hvis veerne endnu ikke var gået i gang. For dem havde jeg endnu ikke mærket noget til. Det har jeg stadig ikke her kl 16.25 og har nu fået to piller som skal sætte dem i gang. Efter at have talt med fødemodtagelsen anden gang var jeg på toilettet igen, men kastede nu også op. Var nervøs, frøs og rystede. To gange kastede jeg op i morges, men har heldigvis ikke gjort det siden. Kunne ikke rigtig sove.

Manden var kort inde og vende på jobbet og kom så tilbage for at tage med på hospitalet. Der var mange der ventede og vi endte også med at vente næsten tre timer før vi kom til. Oh the wait. Stadig uden skyggen af veer. Derefter endelig undersøgelse med trykken på maven, scanning, ctg og indvendig undersøgelse. De havde svært ved at vurdere om lillemandens hoved lå korrekt i bækkenet, men det blev til sidst konklusionen. Fordi mit vand gik for efterhånden en del timer siden blev det altså også til at jeg skulle tage to piller, som skal hjælpe med at sætte veerne i gang. Nu er vi derfor lige hjemme nogle timer igen og skal møde ind på Riget kl 18.30. Så må vi se om der er mere gang i det der.

Det er fandeme underligt. Nervepirrende. Glæder mig meget til jeg er gennem fødslen, men hvor er det også vildt, at det jo er ensbetydende med at jeg står med lillemanden i armene - og så skal manden og jeg passe på ham resten af livet. Surrealistisk!