lørdag den 9. februar 2019

OMG!



Jeg kan næsten ikke tro, det er sant. Er nærmest bange for, at jeg jinxer det, hvis jeg skriver det. 

I går var dommedag - testdag aka dagen, hvor Aunt Flo plejer at komme på besøg på klokkeslettet.
De sidste par uger har jeg igen gået og drømt om, at jeg var ved at blive gravid. Jeg har googlet, overanalyseret og håbet - men samtidig ikke rigtig troet på det, da jeg ikke har haft betydelige symptomer.

Jeg vågnede så i går og tænkte, at jeg ville teste, hvis ikke Aunt Flo meldte sin ankomst inden. Jeg tissede på "pinden" og blev straks skuffet. Der var kun én streg. Pis også. Men så da jeg skulle til at lægge testen fra mig, synes jeg alligevel, at jeg anede lidt af en ekstra streg, og nu blev den mere og mere tydelig. Der kom sgu en streg nummer to! WTF! Totalt happy og drømmende. Kan det virkelig være rigtigt? Kunne næsten ikke vente til manden vågnede. Spiloppen vågnede og kaldte - han kom ind i vores seng og efter lidt tid hoppede jeg ind i mellem ham og min mand. Jeg kunne ikke vente længere med at fortælle om resultatet. Min mand blev også ovenud glad, og nu går vi og drømmer sammen. 

Jeg kan godt mærke, at han er ekstra nervøs denne gang. - For at det endnu en gang ikke lykkes og vi skal starte forfra igen igen og ikke vide hvornår, det så bliver. Vi har booket en tid til en tidlig scanning inde i byen om to uger. Samme sted, vi også var sidste forår - ved graviditeten med vindægget. De var super søde, tog sig god tid og allervigtigst, så var de ærlige. Så skal jeg baaaare lige ha' de to uger til at gå snappy - og helst uden dårligdom. Den glæder jeg mig virkelig ikke til.

Det hele er stadig surrealistisk, og jeg ved ikke helt, om jeg tør at tro på det. Samtidig kan jeg ikke overskue, ikke at tro på det. Det er FOR VILDT, at det er sket. Bare det, at der er kommet to streger på den test. Tænk, det er præcis fire år siden, at jeg blev gravid med Spiloppen. Så bliver der et sundt og velskabt barn ud af disse to streger, så bliver det måske på Spiloppens fire års fødselsdag. Lidt fjollet, men også skønt. For det er et ægte mirakel, at jeg lader til at være blevet gravid igen. For søren, jeg håber, at det lykkes denne gang. Første skridt: At vi kan se hjerteblink om to uger. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar